bookmate game
Harper Lee

Dræb ikke en sangfugl

«Skyd alle de skovskader, I vil, hvis I kan ramme dem, men husk at det er en synd at dræbe en sangfugl.» Den lille sydstatsby Maycomb er fyldt med fordomme, vold og hykleri, så da byens respekterede sagfører, Atticus Finch, påtager sig forsvaret af en sort mand, der er anklaget for at have voldtaget en hvid kvinde, får det store konsekvenser for den lille by.Set gennem øjnene på den niårige Scout Finch udforskerHarper Lee med hjertevarmende humor de voksnes irrationelle holdning til race og samfundsklasse i 1930’ernes Alabama.«Det er en helt særlig person, der har skrevet denne fremragende roman, det er en forfatter, som besidder den livligste sans for livet og den varmeste, mest autentiske humor. Det er en rørende bog; og så morsom, så vindende.» — TRUMAN CAPOTE
414 halaman cetak
Pemilik hak cipta
Lindhardt og Ringhof
Publikasi asli
2015
Tahun publikasi
2015

Versi lain

Sudahkah Anda membacanya? Bagaimanakah menurut Anda?
👍👎

Kesan

  • Toke Lønbro Nørring Boisenmembagikan kesan4 tahun yang lalu
    👍Layak dibaca

    Fantastisk bog. Dejlig historie, velskrevet og livsbekræftende.

  • dstenholmmembagikan kesan2 tahun yang lalu
    👍Layak dibaca

    Fin fin bog. Forfatteren har noget på hjerte og fortæller det så poetisk og lyst, på trods af det alvolige emne. Desværre ligeså relevant idag.

  • C. C. Vibjergmembagikan kesan2 tahun yang lalu
    👍Layak dibaca

    Fremragende

Kutipan

  • dortelindemembuat kutipan3 tahun yang lalu
    . Der er ét sted, hvor en mand burde have en fair behandling, ligegyldigt hvilken af regnbuens farver hans hud så har, og det er retten, men folk har det nu engang med at bringe deres fordomme med bag nævningeskranken.
  • dortelindemembuat kutipan3 tahun yang lalu
    Der er trods alt et par ting, der ikke kan bukke under for flertallet, og en af dem er et menneskes samvittighed.”
  • dortelindemembuat kutipan3 tahun yang lalu
    de. Det var onkel Jack, der indviede os i denne kunsts mest elementære regler, og han sagde, at Atticus ikke interesserede sig for skydevåben. En dag sagde Atticus til Jem: “Jeg vil helst have, at I skyder til måls efter gamle konservesdåser ude i baghaven, men jeg ved, at I før eller senere begynder at skyde fugle. Skyd alle de skovskader, I vil, hvis I kan ramme dem, men husk at det er en synd at dræbe en sangfugl”.
    Det var den eneste gang, jeg hørte Atticus sige, at noget var en synd, og jeg spurgte miss Maudie nærmere.
    “Din fader har ret, min pige,” sagde hun. “Sangfugle gør ikke andet end at skabe musik, som vi kan nyde. De ødelægger ikke folks haver, de bygger ikke rede i staldenes krybber, de gør ikke andet end at juble af hjertens lyst med de stemmer, den gode Gud har givet dem. Derfor er det en synd at dræbe en sangfugl.”

Di rak buku

fb2epub
Seret dan letakkan file Anda (maksimal 5 sekaligus)