“Det tabte land” er første del af Johannes V. Jensens seks bind store romankompleks “Den lange rejse”, som omhandler menneskeslægtens udvikling fra urtiden og frem til 1500-tallet. I “Det tabte land” befinder vi os hos skovfolket, som lever i pagt med naturen blandt vilde dyr. Deres forfædre, urmenneskene, levede i trækronerne, men deres største fjende ilden, tvang dem ned på sletterne, hvor det var nemmere at flygte fra flammernes omsluttende hav.
Johannes V. Jensen (1873 — 1950) var en dansk forfatter, oversætter og debattør. I 1944 modtog han Nobelprisen i litteratur og i 1999 kårede læserne af Politiken og Berlingske hovedværket “Kongens fald” til det 20. århundredes bedste roman, som også senere blev en del af Kulturkanonen. Jensen var særdeles produktiv og udover sine digte, skuespil og skønlitterære noveller og romaner, var han en flittig skribent af kronikker og debatindlæg til dagblade og tidsskrifter ligesom han står bag en række kulturkritiske artikler og essays.