Sofia Manning,Christian Stadil

Personlig karma

Manning og Stadil mødes i deres nye bog om interessen for personlig udvikling. De er enige om, at det her i livet ikke drejer sig om at snuppe et selvudviklingsfix eller finde den fuldendte opskrift på det gode liv, men om at man vokser som menneske ved at holde sig nysgerrig og åben. De øser af egne erfaringer og fra den inspiration, de selv har fået fra zenmestre, bedstemødre, vestens filosoffer og det levede liv. De har en ufrelst tilgang til emnet og taler i bogen befriende åbent om det, som har gjort dem til det, de er. Hos Manning og Stadil er der plads til både det spirituelle og en tur i byen. Det er på én gang en opsang, et oplæg og en opfordring: Find din personlige karma!

De tvivler ikke et sekund på, at man altid kan finde inspiration til at klare nye opgaver, droppe vanetænkningen og vokse med de udfordringer, man møder på sin vej. Det er aldrig for sent at blive den, du troede, du skulle være!

Forfatterne fortæller ærligt om egne erfaringer, om beslutninger og situationer, som har haft betydning for deres liv: om at slutte fred med sig selv og at holde den indre skyggedialog i ave. De fortæller om, hvordan de har fundet deres flow og passion — og reflekterer over, hvordan andre også kan gøre det. Læs også om lykke, død og relationerne til de mennesker, der betyder noget for én.
179 halaman cetak
Publikasi asli
2012
Penerbit
Gyldendal

Versi lain

Kesan

    Dorthe Olsenmembagikan kesan4 tahun yang lalu
    💀Mengerikan
    🙈Tidak Mengerti
    💤Bosaan!

    Mindlessness er en form for poetiskretfærd!

    Astridmembagikan kesan5 bulan yang lalu
    👍Layak dibaca

    Maria Brtmembagikan kesan3 tahun yang lalu
    💤Bosaan!

Kutipan

    Jørgen Højrup Pedersenmembuat kutipantahun lalu
    Filosoffen Jean-Jacques Rousseau sagde: ‘Jeg mediterer kun, når jeg går. Når jeg standser, holder jeg op med at tænke; min hjerne fungerer kun sammen med mine ben.’ Det er et meget fint citat at slutte snakken om at gå med.“
    Storsind er
    Jørgen Højrup Pedersenmembuat kutipantahun lalu
    Undersøgelser viser, at jo mere frigivet endorfin man har som følge af fysisk aktivitet, des bedre humør er man i. Endorfiner er et morfinlignende stof i hjernen – en art kroppens narkotika, som skaber en følelse af at være høj. Derfor talte man i 70’erne om runner’s high, dengang løb og jogging blev populært. Men man kan altså også tale om walker’s high, Det, at vi producerer endorfiner, siges at stamme helt tilbage fra urmennesket, hvis endorfinproduktion var en slags belønning, når urmenneskerne var på jagt. De løb eller gik nogle gange uafbrudt i flere dage, indtil dyret var så udmattet, at det kunne dræbes. Så når jægerne kom hjem, forbandt de jagten med noget positivt på grund af det ‘high’ – den rus – de havde oplevet. Derfor havde de også mere lyst til at tage af sted på jagt igen. Oven i det har endorfinerne også en smertelindrende effekt. I jægernes tilfælde hjalp det mod ømme ben og fødder, men i dag afhjælper endorfinerne eksempelvis kroniske sygdomme.
    Det at gå er for mig simpelthen en af de bedste metoder eller et af de mest virksomme greb til at tage kraften ud af de mere destruktive følelser. Fx hvis jeg er vred. Men det er også et godt middel mod tungsind og stress og en hjælp, når man vil tænke nyt og kreativt. Jeg forsøger af samme grund at bygge det at gå ind i min hverdag, så jeg ofte går på arbejde eller til møder. Jeg holder faktisk også nogle gange gående møder og jobsamtaler. Mødet bliver mindre anstrengt, og man er mindre selvbevidst, når man går. Man skal lige holde øje med, hvor man går, og derfor retter man sin opmærksomhed udad, hvilket bevirker, at underbevidstheden i højere grad kommer i spil. Vi mennesker er typisk mere kreative og innovative, når vi ikke presser os selv til at være det. Når vi går, fx i forbindelse med et møde, så giver vi vores hjerne mere tid, og det er oftest, når vi tænker langsomt, at vi tænker kreativt. Man skal nogle gange sætte farten ned for at komme i omdrejninger. Endelig kommer musklerne i gang, når man går, hvilket også giver et dybere åndedræt, som igen giver andre tankemønstre.
    De mange filosoffer og kunstnere, som gennem tiderne har brugt det at gå som værktøj, er noget, der har inspireret mig meget. De gamle grækere som Sokrates brugte det at gå, mange zenbuddhistiske skoler gør det, og filosoffer som Kant, Thoreau og vores egen Kierkegaard gjorde meget brug af gåturen som en metode til at forbedre sin mentale sundhed og få idéer. Kierkegaard skrev bl.a. til sin på det tidspunkt syge svigerinde Henriette Kierkegaard: ‘Tab for alt i Livet ikke Lysten til at gaae. Jeg gaaer mig hver Dag det daglige Velbefindende til og gaaer fra enhver Sygdom; jeg har gaaet mig mine bedste Tanker til, og jeg kjender ingen Tanke saa tung, at man ikke kan gaa fra den.’ Ligeledes bruger, og brugte, store kunstnere og poeter som beatdigteren Gary Snyder og den unge poet Arthur Rimbaud også aktivt gåturen som et greb i deres kreative processer
    Jørgen Højrup Pedersenmembuat kutipantahun lalu
    Buddha sagde engang: ‘Forestil dig, at du holder på et stykke glødende kul, som du gerne vil kaste efter et menneske, som du er vred på. Hvem er det så, der bliver mest forbrændt?’ Det er dig selv, for du må holde det glødende kul i hånden, mens ham, du kaster det efter, kun rammes i et splitsekund. Det er lidt det samme, som hvis du er jaloux på kæresten eller vred på en god ven

Di rak buku

    Amalie Marie Vennike
    Mental sundhed
    • 146
    • 356
    Magnus Ejlskov
    Mindfullness
    • 11
    • 30
    Jackie
    Self Help
    • 102
    • 3
    Charlotte Bech Jensen
    Charlotte
    • 52
    • 1
    Trine Lunde Perin
    Trine
    • 11
    • 1
fb2epub
Seret dan letakkan file Anda (maksimal 5 sekaligus)