I denne bog gør SF‘s tidligere formand Gert Petersen op med dem, der taler om venstrefløjens svigt under den kolde krig, og som sætter lighedstegn mellem kommunisme og fascisme.
Det er bogens hovedtese, at den kolde krig blev drevet frem af gensidig frygt. Ingen af parterne – heller ikke Sovjetunionen – planlagde at angribe den anden, men i gensidig mistro oprustede både øst og vest og satte menneskehedens overlevelse på spil. Først da fredsbevægelsen i 1980‘erne gendrev vanetænkning og stereotype fjendebilleder, og Gorbatjov af egen drift indledte den fredelige afvikling af diktaturet, erkendte man på begge sider, at frygten for “de andre” var lige så uberettiget som “de andres” frygt for en selv.
Fremstillingen gennemgår hele forløbet af den kolde krig og er baseret på hundredvis af amerikanske og russiske forskningsresultater og på hidtil utilgængelige dokumenter fra de sovjetiske arkiver.
På denne baggrund fremstår 1980‘ernes demokratiske bestræbelser på at ændre dansk og vestlig udenrigspolitik i en mere forsonlig retning («fodnotepolitikken”) som betydeligt klogere end koldkrigernes bevidstløse og farlige oprustningsræs.
Den danske politiker og journalist Gert Petersen (1927–2009) var i 1959 med til at stifte Socialistisk Folkeparti (SF) og var i mange år formand for partiet. Gert Petersen blev af mange set som personificeringen af folkesocialismen, og han har i gennem sin karriere som politiker skrevet en lang række bøger om politisk ideologi.
