En collage af fakta, dokumenter og tekster om Johannes Baader, Overdada, Præsident for Verdensaltet samt eneforhandler af Lærer Hagendorfs revolutionære læsepult: alt dette gemmer sig bag titlen “Diletariatets Proktatur” (1969).
Forfatteren Hans-Jørgen Nielsen har skrevet denne punket-parodiske kortroman om en aldrende ungdomsoprører i Berlin i tiden omkring Weimar-republikkens tilblivelse.
Hans-Jørgen Nielsen (1941–1991) hørte som forfatter, kritiker og vidtfavnende kulturdebattør til de mest fremtrædende her i landet. Helt fra sin debut med gendigtninger af japanske haiku-digte i 1963, placerede han sig som repræsentant for en modernisme, som prioriterede selve det sproglige materiale over det fortællende og billeddannende. Mest kendt blev Nielsen dog for sin ‘attituderelativisme‘: Mennesket er ifølge Nielsen uden entydig identitet, men råder over mange sidestillede identiteter og roller, det gennemspiller i sit liv. Dette kommer tydeligt til udtryk i hans forfatterpersonaer og det brede forfatterskab, der råder over digte, essays og romaner.
