«Ræven bød engang storken til middag. De skulle have suppe, og den blev sat frem i en flad tallerken.
«Værsgo og spis!» sagde ræven.
Storken prøvede, så godt den kunne med sit lange næb, men den havde ikke held til at få så meget som en eneste dråbe. Den måtte bide sulten i sig og se på, hvordan ræven selv åd al maden.
“Velbekomme, stork!” sagde ræven, «jeg håber, du fik, hvad du havde lyst til.”
“Ja, tusind tak for dejlig mad!” svarede storken, «må jeg nu til gengæld byde dig til middag hos mig i morgen.”
Ræven kom også i rette tid, og da de skulle til bords, fik de gåselever. Den var lækker, og ræven savlede ved duften. Men den blev serveret i en langhalset krukke, og der kunne Mikkel ikke få snuden ned. Den måtte nøjes med at slikke.
Det blev den ikke fed af, og storken spiste selv al maden. Da krukken var tom, bøvsede storken og sagde: “Velbekomme, Mikkel og tak for sidst!”
Søren Christensen genfortæller 20 af Æsops fabler. Her møder vi dyr, som taler og tænker som mennesker, så man næsten kan kende sig selv i dem.
Søren Christensen (1910–2009) blev født på en gård ved Ringkøbing. Han var uddannet lærer og tog filosofikum ved Aarhus Universitet. Han underviste i mange år i tysk, engelsk og latin. Søren Christensen var en meget produktiv forfatter og udgav et væld af bøger, hovedsageligt genfortællinger af folkeeventyr og sagn. I 1983 modtog Søren Christensen Danmarks Skolebibliotekarforenings Børnebogspris.
