Højdepunktet for Munch-Petersens surrealisme, “Mod Jerusalem” fra 1934, er kendt som en af de mest særegne digtsamlinger i dansk litteratur. Bogen er en kombination af stærk symbolisme, manifest og eksperimenterende digte. Baggrunden for samlingen er, at det surrealistiske er en livsretning, og at kunsten er et middel til at ændre samfundet. Samfundskritikken findes bl.a. i diget «præsentation”, hvor en gruppe ormes hadefulde relation til dæmonen Baal er et billede på forholdet mellem de nederste og øverste eksistenser i samfundet.
Gustaf Munch-Petersen var et søgende menneske. Efter afbrudte filosofi— og psykologistudier i København arbejdede han i Grønlands kryolitminer. Senere studerede han zoologi samt kunst— og religionshistorie i Lund, og sideløbende udviklede han sin særlige surrealistiske stil som forfatter. Hans uro voksede, jo mere han lærte, og Munch-Petersen fandt det vanskeligt at forene sin umiddelbart idylliske tilværelse med en verden i flammer. I 1938 meldte han sig til Den Internationale Brigade, hvor han i 1938 faldt i den spanske borgerkrig. Gustaf Munch-Petersen blev kun 26 år gammel.
