”Den politiske forsker er selv en del af det system, han vil udforske. Han kan påvirke selve processerne i det ved sine holdninger. Der er derfor en risiko for, at de vil indvirke ikke bare på hans problemvalg, men også på selve forskningsprocessens vekselvirkning mellem hypoteseudformning og efterprøvning.”
Kan politisk forskning nogensinde være helt neutralt? Er det muligt at forblive apolitisk i sin tilgang til politik, selvom man er uddannet til netop dette? Det spørger Erling Bjøl om i “Politik som videnskab” fra 1977. Han kommer blandt andet ind på nogle af historiens store tænkere som Niccolò Machiavelli og Francis Bacon i sin beskrivelse af politik som videnskab.
Erling Bjøl (f. 1918) er dansk forfatter, historiker, politolog og journalist. Under besættelsen flygtede han til London, hvor han blev en del af den illegale presse, for hvilket han efterfølgende modtog Kong Christian X’s Erindringsmedalje. Erling Bjøl var udenrigspolitisk medarbejder ved Information og Politiken indtil 1963, hvor han blev professor i statskundskab ved Aarhus Universitet. I 1966 blev han dr.scient.pol., og i 1974 blev han optaget i Videnskabernes Selskab. Erling Bjøl har skrevet en lang række bøger om politisk historie.
