«Sønderjysk kaffebord» — på omslaget — og «Mine trængsler med det sønderjyske kaffebord» inde i bogen — er titlen på den tyske mesterfortæller Siegfried Lenz lille bog. Lenz filosoferer over det sønderjyske kaffebord. Kaffebordet udviklede sig just under tysk besættelse, som apolitisk samvær i en forbudstid. De søde etaper af Lenz kagemaraton er stærkt illustrerede.
Det er vel næsten skæbnens ironi, at det sønderjyske kaffebord bringes ind i verdenslitteraturen af en tysk forfatter. Men det sønderjyske bidrag til verdenskøkkenet — vidt berømt i Danmark — skyldes egentlig den tyske besættelsesmagt 1864–1920, der forbød politiseren i forsamlinger. Derfor fandt sønderjyderne på at samles omkring aftenkaffetid, til kaffebord med kager — mange kager. Og megen snak. Inge Adriansen, Sønderborg Museum, har blandt andet skrevet herom i sit efterord.
Siegfried Lenz tabte allerede i det sidste år under besættelsen sit hjerte til Danmark. Han deserterede og kom til Næstved.
Mange år senere tilbragte han igennem næsten tredive år sin fritid på Als, hvor han lærte befolkningen og kaffebordene at kende. Fortællingen Mine trængsler med det sønderjyske kaffebord udkom på tysk for over tyve år siden. I sin nuværende skikkelse, illustreret af Kirsten Reinhold, blev fortællingen genudgivet for det tyske publikum i 2006.
Siegfried Lenz (1926–2014), født i Masurien, Østpreussen, var en tysk forfatter af primært noveller og essays, selvom han også skrev romaner og dramaer til teater og radio. Lenz debuterede i 1951 og ville året efter have udgivet «Overløberen». Det skete dog først med 65 års forsinkelse. Lenz har modtaget Goethe-prisen og De tyske boghandleres fredspris m.v. har især “Tysktime” og “Et minuts stilhed” befæstet hans position. Ved hans død i 2014 blev “Tysktime” estimeret til at have solgt over 30 millioner kopier verden over.
