Spillet uden for banen

sidste 25 år kan bedst illustreres ved at se på Brøndby IF, som var den første danske klub, der forsøgte at gøre fodbold til en forretning. I 1985, da Brøndby proklamerede, at de ville indføre fuldtidsprofessionalisme, var klubbens omsætning på cirka 2,5 mio. kroner. I dag, 25 år senere, er den vokset til cirka 249 mio. kroner. En meget stor del af denne vækst er kommet inden for de sidste 10-15 år.
Klubfodbolden i Danmark er blevet til en milliardindustri. Den rene fodboldforretning omsætter nu for over 1,1 mia. kroner, der er investeret milliarder af kroner i nye stadioner, og fodbolden har integreret sig med en række tilstødende brancher inden for merchandise, sponsorater, erhvervsnetværk og ikke mindst medier. Men alligevel har fodboldklubber utroligt svært ved at tjene penge. Det er et af de paradokser, som vi vil fortælle mere om i denne bog, og vi vil undersøge, hvordan det kan være, at klubberne kan blive ved med at tiltrække ny kapital, når investorerne burde vide, at de kaster pengene ned i et sort hul.
Fodboldklubber overalt i Europa har haft deres helt egen finanskrise – længe inden den store finanskrise indtraf i 2008. Fælles for de største ligaer i Europa er, at de er dybt forgældede. Eksempelvis skylder en klub som Valencia knap 4 mia. kroner væk. Engelske klubber har en samlet gæld på godt 25 mia. kroner – storklubber som Manchester United og Liverpool sidder i stor gæld, blandt andet fordi deres ejere har belånt værdierne i klubberne til op over skorstenen.
I Danmark kan vi også være med. FCK’s ejer, Parken Sport & Entertainment (PS&E), havde indtil deres kapitaltilførsel i 2010 således en gæld på 2 mia. kroner, men til forskel fra klubber som Valencia og Real Madrid skyldes denne gæld kun i et vist omfang spillerkøb. Årsagen skal derimod findes i investeringer i stadionfaciliteter, fitnesscentre, sommerhuse og badelande. Investeringer, som finanskrisen har gjort nærmest umulige at forrente.
De øvrige danske klubber er ikke på tilsvarende vis forgældede, men flere af dem lever livet farligt, fordi deres likviditet er anstrengt. I mange tilfælde har klubberne kun været i stand til at finansiere lønninger og spillerkøb, fordi der i bestyrelsen eller klubbens umiddelbare netværk var mennesker til stede, som beredvilligt har betalt, når kassekreditten var sluppet op. Så uden fodboldglade rigmænd og borgmestre var mange mindre klubber for længst bukket under for konkurrencen fra FCK og Brøndby. For klubberne bruger nemlig systematisk flere penge, end de har, for at kunne tiltrække de bedste spillere.
Ikke bare FCK, men også Brøndby oplever, at nye tider trænger sig på. I Brøndby har sammenstødet