«langt ude ad næste jernbaneskinne
går hun så, pigen hvis armhuler der dufter af
en der har kogt på grumset suppe som går kroppen
til ro som aldrig møder drengen
som går i et andet tempo langt
langt væk som går i fingerfærdige lag
pigens dreng hvis armhuler der dufter
af gymnastikplint hvis fænomenologi
strækker sig til det de går så dér
og hører ikke toget bag dem – pigen
havde endda købt en lille ting til ham
en lille grøn eliksir»
Morti Vizkis digte er præget af et lyrisk, kaotisk sprog, som udfordrer læseren til at bruge sin indlevelsesevne og alle sine associative kræfter.
Morti Vizki (1963–2004) var en dansk forfatter, digter og dramatiker, musiker og komponist. Morti Vizki – egentlig Morten Boeslund Poulsen – blev født i Frederiksværk. Han debuterede i 1984 med digtsamlingen “Digtsamling”, og udgav efterfølgende både digt- og novellesamlinger, radiospil, teaterstykker og romaner, en børnebog og to operaliberettoer. Han fik tilnavnet “Kroppens digter” for sin rå sanselighed og kropslige sprogbrug.
Morti Vizki modtog Klaus Rifbjergs debutantpris for lyrik i 1986, Nordisk Radiospilpris i 1991 Marguerite Vibys Jubilæumslegat i 1994, Dansk Blindesamfunds Radiospilpris 1996 og 2000 og Kjeld Abell-prisen i 1997.
