Mia Lavetti bor i København hos sin gamle tante Elfrida. Tante er sød, men hun er også syg, og der er kun Mia til at tage sig af hende. Mia længes efter sit tidligere liv. Det var et liv på den åbne landevej, der førte hende rundt i hele Europa; et liv med børnepludren og dyreleg og udklædte mennesker, der fik publikum til at grine. Men Mia kunne ikke få nogen til at grine, og derfor kunne cirkusset ikke bruge hende til noget. Hun var blevet for gammel til bare at være med på slæb, og nu havde mor og far altså sendt hende til København for at bo hos tante Elfrida. Men hvordan skal man kunne slå sig til tåls med et stillestående og forudsigeligt liv i Danmark, når man er vant til nye eventyr hver eneste dag?
Ellen Duurloo (1888–1960) var en dansk forfatter og journalist, der var mester i at skildre de dårligst stilledes vilkår på en realistisk og medfølende måde. Under pseudonymerne Grete Lund, Jan Peiter og Margrethe Skovsted har hun skrevet adskillige ungdomsromaner, hvori hun tegner barske, men relevante billeder af virkelighedens til tider grusomme verden.
