Den forsvundne søster

Da Jack, Mary-Kate og jeg steg ud af bilen, kom John og Sinéad ud for at tage imod os.

“Jeg henter jer senere,” sagde Niall og blinkede til os, inden han kørte.

Da vi kom ind i køkkenet, vendte alle sig om for at se på os.

“Merry!” lød en stemme, og en buttet kvinde med stålgråt hår skilte sig ud fra mængden. “Det er mig, Ellen!”

“Hej,” sagde jeg og sank

livet ikke et problem, der skal løses, men en virkelighed, der skal opleves.”

nemmest at mødes på hotellet, eftersom det ligger ret

“Alle tiders,” sagde Mariam.

Og tager dine børn med?”

“Helt sikkert,” sagde jeg. Jeg rejste mig og gav hans hånd et klem. “Jeg vender tilbage, det lover jeg.”

✴

Jeg samlede børnene op uden for Michael Collins-museet.

“Hold da op, mor,” sagde Jack, idet han spændte sikkerhedsselen,
og vi kørte. “Jeg har lært enormt meget

En kvinde, jeg ikke kendte, stod oven for trappen, mens jeg stod ved foden.
“

bankede igen, lidt kraftigere. Jeg lagde øret mod døren og hørte en lyd derindefra

Også dette får ende,” hviskede Tiggy, idet

kort tid efter at jeg var flyttet ind hos ham. Det var mig, der ville vente og se tiden

pakker ud, og så slentrer vi hver for sig