Mål! 2: På udebane i Brasilien

have det sjovt, ikke om at vinde. Men det var altså også ret sjovt at give de selvglade fyre fra Accademia en lærestreg og se dem vaske op efter festmiddagen på Restaurant Blomstergryden …
Da festmiddagen var ved at være forbi, kom børnenes forældre med en kæmpestor overraskelse: Cipolline skal på ferie i Brasilien. De skal til Rio de Janeiro, hvor Joao er født, og hvor en del af hans familie stadig bor. På ferien skal de slappe af og have det sjovt. Men de skal også træne til deres første turnering, som starter til efteråret.
Jo nærmere afrejsen kommer, jo mere glæder de sig. De har ikke snakket om andet i dagevis.
”Er der varmt i Brasilien?” spørger Spillo, der kæmper med sin jordbæris, som drypper ud over det hele.
”Varmt?” siger Tommi og blinker til Dante. ”Hvad mener du? Lige nu er det midt om vinteren

midtbanen professortypen Dante, der er holdets playmaker. På fløjene de hurtige og fantasifulde drenge Becan fra Albanien og Joao fra Brasilien. Tommi er holdets anfører og topscorer, og bønnestagen Ciro, som er flygtet fra basketball, er udskifter og kan spille overalt på banen. Det er Gaston Champignon, som har startet Cipolline. Gaston Champignon er en fransk kok, som har åbnet en spændende restaurant, hvor man spiser mad, der er lavet af blomster.
Cipolline har kun eksisteret i nogle få uger, og derfor har de ikke trænet ret meget endnu. Men deres første kamp var noget af et brag. De mødte Accademia Blu, som er et stærkt hold, og de vandt et væddemål, der ellers så håbløst ud: De skulle score mindst tre mål.
Faktisk endte det med, at Cipolline scorede fire flotte mål: Tommi to, Ciro et på hovedstød og Dante et på straffe.
En del af væddemålet gik ud på, at taberne ikke måtte vise sig henne i parken hele sommeren. Derfor cykler to spillere fra Accademia, Loris og hans trofaste følgesvend, Duccio, nu rundt i solen. De kan ikke sætte sig på parkens bænke i skyggen, hvor de plejer at hænge ud.
Spillo hilser på dem ved at vifte med sin jordbæris.
”Hej, opvaskerdrenge!”
Loris svarer ham ved at vise pegefinger og lillefinger på højre hånd. I Italien betyder det noget i retningen af: Skrub ad h… til.
”Spillo, efter min mening bad han dig lige om at forsvinde et vist sted hen,” driller Tommi.
”Nej da,” svarer målmanden. ”Han viste bare, hvor mange af hans skud jeg parerede …”
Tommi, Dante, Ciro og Becan er flade af grin. De er vindere, og de besætter bænkene, som om det var en fæstning, de lige havde erobret.
Gaston Champignon siger godt nok hele

banen professortypen Dante, der er holdets playmaker. På fløjene de hurtige og fantasifulde drenge Becan fra Albanien og Joao fra Brasilien. Tommi er holdets anfører og topscorer, og bønnestagen Ciro, som er flygtet fra basketball, er udskifter og kan spille overalt på banen. Det er Gaston Champignon, som har startet Cipolline. Gaston Champignon er en fransk kok, som har åbnet en spændende restaurant, hvor man spiser mad, der er lavet af blomster.
Cipolline har kun eksisteret i nogle få uger, og derfor har de ikke trænet ret meget endnu. Men deres første kamp var noget af et brag. De mødte Accademia Blu, som er et stærkt hold, og de vandt et væddemål, der ellers så håbløst ud: De skulle score mindst tre mål.
Faktisk endte det med, at Cipolline scorede fire flotte mål: Tommi to, Ciro et på hovedstød og Dante et på straffe.
En del af væddemålet gik ud på, at taberne ikke måtte vise sig henne i parken hele sommeren