De fleste børn er vilde med dyr, og i “Ov, mand, har du set giraffen?” fortæller Willy Breinholst søde historier om alt fra grise, skildpadder og papegøjer for de allermindste. Historierne afsluttes med et spørgsmål til barnet, så man kan tale videre om de mange forskellige dyr.
Den danske forfatter Willy Breinholst (1918–2009) har skrevet en lang række humoristiske bøger og står desuden bag to af filmmanuskripterne til “Mig og min lillebror” fra sidst i 1960’erne. Willy Breinholsts bøger er udgivet i 100 lande, oversat til utallige sprog og solgt i over 70 millioner eksemplarer.