da
Buku
Stig Kjerulf

Personlig handlekraft

Hvorfor får nogle mennesker tingene gjort, mens andre bare bliver ved at tale om det? Den, der besidder personlig handlekraft, formår at styre den korteste vej fra strategi og intention til eksekvering og resultat. Men hvordan gør man det? Og hvorfor gør man det ikke altid? Stig Kjerulf, der sammen med Tune Hein stod bag Handlekraft - Kunsten at eksekvere, fokuserer her på den personlige handlekraft. Hvor kommer den personlige handlekraft fra, og hvad består den i?

Hvad skal der til for at blive en af dem, der lukker hullet mellem ord og handling? Der skal være tændt for ambitionen, den indre glød og viljen til at ville, men personlig handlekraft handler også om individstyrke, relationskompetencer, selvindsigt og de individuelle forudsætninger. Kjerulf afdækker de forskellige elementer i personlig handlekraft og giver mulighed for at teste din egen grad af personlig handlekraft. Handlekrafttesten bygger på, at din personlige handlekraft består af en kerne af ambition og en balance mellem individ og relation. Forhold, der ikke er statiske, men som netop kan udvikles. Det handler bl.a. om positiv psykologi. Det er blevet nemmere at handle og udføre - men hvilke perspektiver har det?

Personlig handlekraft inddrager også de kulturelle og samfundsmæssige perspektiver. Hvis man bruger sin handlekraft på fx kriminelle aktiviteter, er kraften ikke meningsbærende. Handlekraft kræver etik og bevidsthed om ansvar! Og hvilke forudsætninger giver det omkringliggende samfund: er vores kultur begrænsende eller befordrende for personlig handlekraft? Med Personlig handlekraft sætter Stig Kjerulf fokus på et vigtigt aspekt af vores moderne samfund. Evnen til at få ting gjort er det, der gør forskellen.

Bogen fik 6 ud af 6 hatte i Børsen. Læs hele anmeldelsen her.

Læs interview med Stig Kjerulf fra Jyllands-Posten: a href="http://epn.dk/ledelse/article1479717.ece">http://epn.dk/ledelse/article1479717.ece

Stig Kjerulf holder også kurser og foredrag: http://www.gyldendal-foredrag.dk/LecturerProfile.aspx?Id=111

Lyt til interview med Stig Kjerulf i Rundt om bøger på JP Radio.
258 halaman cetak
Publikasi asli
2010
Tahun publikasi
2010
Sudahkah Anda membacanya? Bagaimanakah menurut Anda?
👍👎

Kutipan

  • Per Dammembuat kutipan7 tahun yang lalu
    Generelt er udfordringer og faldgruber kilder til en persons konflikter med omverdenen. Konflikter skyldes nemlig ofte, at du hverken kan se dine egne eller andres kvaliteter – inklusive dine og andres faldgruber og udfordringer. Kender du ikke dit eget potentiale eller kan spotte andres kvaliteter, får du således svært ved at være handlekraftig.
  • Per Dammembuat kutipan7 tahun yang lalu
    Dine udfordringer kan vokse sig så store, at de udvikler sig til såkaldte allergier.
  • Per Dammembuat kutipan7 tahun yang lalu
    Oftest hænger det nemlig sådan sammen, at det, man er allergisk over for hos en anden, er en kvalitet, man selv mangler. Derfor kan du for eksempel især i faglige sammenhænge oftest lære mest om dig selv af de personer, du har det sværest med. Mange dygtige ledere har gennem tiden erkendt dette og har derfor allieret sig med deres diametrale modsætning.

Di rak buku

fb2epub
Seret dan letakkan file Anda (maksimal 5 sekaligus)