På en syg mands dødsleje høres et navn fra hans læber oftere end andet — Stefanie. Da Antoine, den døende mands datter og sygepasser, spørger ind til dette navn, får hun overrakt et gammelt skrin med breve og digte. Stefanie var faderens store kærlighed i hans ungdom, men hun giftede sig med en anden mand. Samme nat dør faderen, og Antoine læser brevene på trods af faderens sidste ønske om at brænde dem. Snart væves fortiden sammen med den nu forældreløse Antoines liv.
Romanen er udgivet efter forfatterens død og indeholder en biografi om hende skrevet af forfatter Christine Daugaard, som var en nær veninde af forfatteren.
Sophie Holst (1829–1887), dansk lærerinde og forfatter, havde et usædvanligt sprogtalent og en livlig fantasi, og hun begyndte tidligt at skrive historier. Under pseudonymet ”Noli me tangere” debuterede hun i 1856 med samlingen ”Fortællinger og eventyr”, som B.S. Ingemann blev svært begejstret for.
