«Men først brød» er blevet kaldt en livsanskuelsesroman og følger en fiskerdrengs opvækst og udvikling i hans første møde med den virkelige verden i starten af det 20. århundredes Danmark.
«Men først brød» er første bind i Hilmar Wulffs todelte serie af samme navn.
Hilmar Wulff (1908–1984) var en dansk forfatter, der tilbragte store dele af sit liv på rejser rundt omkring i verden. Disse rejser bragte ham blandt andet til Kina og Amerika, før han atter vendte hjem. Under den tyske besættelse i 1940‘erne deltog Hilmar Wulff aktivt i frihedskampen og måtte i 1943 flygte til Sverige. Det var først i denne periode, at Wulffs forfatterskab reelt tog form, og blandt andet de mange rejser gav ham materiale til flere romaner, heriblandt «Sådan noget sker faktisk» (1943) og “Arbejdets sang” (1945). Men det blev Wulffs romantrilogi — “Vejen til livet” (1947), «Livets brød” (1948) og «Forjættelsens dag” (1949) — der blev hans rigtige gennembrud og som til stadighed regnes som hans største litterære bedrift. I 1968–1971 var Wulff medlem af Forfatterforeningen og blev i 1974 æresmedlem. Han modtog i 1950 Kollegernes ærespris, i 1952 modtog han Nexøprisen og i 1982 modtog hans LOs kulturpris.
Den todelte serie «Men først brød» følger en fiskerdrengs opvækst og hans første møde med den virkelige verden. Anden del, «Ung mand søger», fortæller om fiskerdrengen Sørens oplevelser, når han rejser til København efter at have mistet sin far.
