Jeppe Aakjær tager os med ind i de lune stuer i slutningen af 1800-tallets Jylland og byder os på stegt flæsk og kartofler. Vi kommer ud på den golde jyske hede, hvor landmændene kæmper en brav kamp for at få en tilværelse til at gro, og ind i bønder og andet godtfolks hjerter, hvor kærligheden blomstrer på trods af de trange kår.
Jeppe Aakjær (1866–1930) er manden bag flere af højskolesangbogens mest populære sange — “Jens Vejmand”, “Jeg er havren” og «Ole sad på en knold og sang” er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud — en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt inden for genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.
