“Pisangen” rummer femten korte prosatekster i essayistisk og journalistisk stil under genrebetegnelsen myter. Teksterne omhandler blandt andet refleksioner over den barmhjertige samaritaner og rejseskildringer fra forfatterens mange rejser til blandt andet Lübeck og Jerusalem. Myten som litterær genre udviklede Jensen i begyndelsen af 1900-tallet og det blev en skrivestil og et perspektiv, som han anvendte i en stor del af sit forfatterskab. Som han selv formulerede det, brugte han myten til at belyse ting og fænomener uden om deres tidslige kontekst for i stedet at læse dem gennem et symbolsk og universelt perspektiv.
Johannes V. Jensen (1873 — 1950) var en dansk forfatter, oversætter og debattør. I 1944 modtog han Nobelprisen i litteratur og i 1999 kårede læserne af Politiken og Berlingske hovedværket “Kongens fald” til det 20. århundredes bedste roman, som også senere blev en del af Kulturkanonen. Jensen var særdeles produktiv og udover sine digte, skuespil og skønlitterære noveller og romaner, var han en flittig skribent af kronikker og debatindlæg til dagblade og tidsskrifter ligesom han står bag en række kulturkritiske artikler og essays.
