Det magiske vendepunkt – Hvordan små ændringer bliver til store forandringer

man lever i en gruppe, der består af 5 individer, skal man holde rede på 10 forskellige relationer: sit eget forhold til de 4 andre i gruppen plus de 6 tovejs-forbindelser mellem de andre. Det er, hvad der menes med at kende alle i gruppen. Man skal kunne forstå den indbyrdes personlige dynamik i gruppen, kunne jonglere med forskellige individtyper, gøre den enkelte tilfreds, tackle de krav, der stilles til ens egen tid og opmærksomhed osv. Hvis man derimod tilhører en gruppe på 20 individer, er der nu 190 tovejs-forbindelser at holde styr på: 19, der vedrører én selv, og 171, der vedrører resten af gruppen. Altså næsten en tyve-dobling af den informationsmængde, der skal til for at ’kende’ de andre i gruppen. Selv en relativt lille vækst i gruppestørrelse vil med andre ord føre til en betydelig ekstra social og intellektuel byrde.

vis man for eksempel skriver en liste over de mennesker, man kender, og hvis død ville gøre én ulykkelig, ville man nok nå frem til ca. tolv navne. Det er i hvert fald det gennemsnitlige antal. Navnene udgør, hvad psykologer kalder vores sympatigruppe. Hvorfor er den ikke større? Delvis er det et tidsproblem. Hvis man kigger på sympatilistens navne, er det sandsynligvis de mennesker, vi er mest opmærksomme over for – personligt, i telefonen, ved at tænke på dem eller bekymre os om dem. Hvis listen var dobbelt så lang og rummede tredive navne, og man altså kun brugte den halve tid på hver, ville man så stadig have et lige så nært forhold til dem alle? Formentlig ikke. At være ven med nogen

Når det gælder spredning af rygter, er forvrængningsprocessen næsten universel. I hukommelsesforsøg har man bedt folk om at læse en historie eller se på et billede og så med flere måneders mellemrum gengive, hvad de har læst eller set. Det viser sig altid, at der er sket en forfladigelse. På nær nogle detaljer er alt udeladt. Men visse detaljer er samtidig skærpet. ”Der er tydelig tendens til, at et billede eller en historie trækkes hen imod noget, som er velkendt fra forsøgspersonens eget liv, i overensstemmelse med hans egen kultur og frem for alt hen imod noget, der har særlig følelsesmæssig betydning for vedkommende,” skriver Allport. ”I vores bestræbelse på at finde en mening forkorter eller udfylder vi, så vi opnår en enklere og mere meningsfuld indramning.”63
Det er, hvad der menes med en oversættelse. For at gøre en idé smitsom forandrer Kendere, Sammenkoblere og Sælgere den, så uvedkommende detaljer udelades og andre forstærkes, hvorved budskabet selv opnår en dybere mening. Hvis man ønsker at starte en epidemi – hvad enten det er i sko, adfærd eller software – må man betjene sig af Sammenkoblere, Kendere og Sælgere, altså finde en person eller et middel, der kan oversætte nyskabernes budskab til noget, vi andre kan forstå.

år vi alligevel tiltrækkes af myten om fundamentale karaktertræk, skyldes det, at den gør det nemmere at vurdere og forholde sig til andre. Hvis vi derimod hele tiden skulle ændre vores vurdering, ville verden virke mere kompliceret.

Begrebet personlighed minder mere om et bundt vaner, tendenser og interesser, der er løseligt knyttet sammen og til visse tider afhænger af omstændighederne og konteksten. Når de fleste af os virker, som om vi har en sammenhængende personlighed, skyldes det, at vi faktisk er gode til at kontrollere vores omgivelser.

Men hvis man underkaster de sociale epidemier en nøjere udforskning, opdager man, at akkurat som der er folk, der kobler os sammen med andre, er der folk, som kobler os sammen med ny information. Nogle er specialister i mennesker, andre er specialister i information.

Hvor meget ved de, som man ikke selv ved? Omvendt lever bekendte som regel i en anden verden. Der er langt større sandsynlighed for, at de ved noget, man ikke selv ved. For at kunne begribe dette tilsyneladende paradoks formulerede Granovetter at herligt udtryk: ”de svage bindingers styrke.” Sagt i korthed repræsenterer ens bekendte en kilde til social magt, og desto flere bekendte, man har, desto mere magtfuld er man.19

Det er beskrivelsen af en Sammenkobler. Han er hverdagens Rod Steiger. Det er folk, som af en eller anden årsag behersker mangfoldige universer, subkulturer og nicher, og som vi hver især kan nå igennem ganske få led. For Steigers vedkommende skyldes den høje sammenkoblingsgrad naturligvis hans alsidighed som skuespiller og formentlig, at han har haft heldet med sig. Men Sammenkobleres evne til at spænde over mange verdener er et resultat af grundlæggende træk i deres personlighed, en kombination af nysgerrighed, selvtillid, sociale evner og energi.

Med en enkel metode kan man nærmere udforske denne tanke. Man kan forestille sig, at man udarbejdede en liste over de fyrre mennesker, man ville karakterisere som sine venner (familie og arbejdskammerater ikke medregnet), og at man i hvert af tilfældene arbejdede sig bagud med henblik på at finde frem til den person, der i særlig grad var ansvarlig for, at netop det venskab blev etableret.

Han er mørkhåret, har en stor næse og et skarpt og intelligent blik. Han taler energisk, tydeligt artikuleret og med stor autoritet. Han er den type, der ikke ville sige, at det var varmt i går. Han ville sige, at temperaturen var tredive grader.