På ritmesterens tid samles en vintermorgen en flok ulvejægere ved gæstgivergården i Sorunda. Det er folk fra hele egnen, som er blevet kaldt til for at gå på jagt efter ulve i nysneen – husmænd, forpagtere og herskabsfolk. De sidstnævnte danner skyttekæden ved Fituna slot, hvor ritmester Trana og hans hustru står for traktering og arrangement.
Sådan er optakten til Lars Widdings store slægtsroman, som udspilles i årene 1791–1809. Den spændende handling med de farverige personer udspiller sig dels omkring Sorunda by og Fituna slot, dels omkring Stockholm og Årsta herregård, hvor man aner ekkoet af det morderiske skud på maskeballet. Den dramatiske finale under finlandskrigen 1808–1809, indtil den blodige dag ved Oravais, hvor mange gribende menneskeskæbner fuldbyrdes og vidner om menneskers storhed, såvel som menneskers fornedrelse – en påmindelse om, at tiden er kort mellem dengang og nu.
Lars Widding (1924–1994) var en af de mest læste svenske forfattere i det 20. århundrede. Lars Widding var særligt kendt for at dramatisere historiske begivenheder og arbejdede blandt andet inden for film, radio, fjernsyn og journalistik. Inden for journalistikken gjorde han sig særligt bemærket for sine 36 år for Expressen. Lars Widding fik sin litterære debut med romanen «Inga stormar än» i 1950.
