Første bind af Børge Janssens historiske trilogi om kongedatteren Christines liv og opvækst. På grund af Christines families royale tilhørsforhold er det ikke en ganske almindelig opvækst, hun gennemlever, og Christines liv bliver hurtigt påvirket af de krav, forpligtelser og etiketter, der følger med en royal tilværelse – både på godt og ondt.
Børge Janssen (1867–1933) var en dansk forfatter, der igennem hele sin opvækst var draget af litteraturen. Allerede som 21-årig fik han sin litterære debut med novellesamlingen “Mulm” i 1888. De efterfølgende år brugte Janssen særligt på at rejse, og han tilbragte blandt andet tid ved Middelhavslandene og i Afrika og Asien. Disse rejser skabte grundlag for bøgerne «Spanske nætter” (1898) og “Fatme” (1900), men det var først senere, at Janssen kom tættere på et egentligt litterært ståsted, og efter udgivelsen af bogen “Jomfruen fra Lucca” i 1904, blev han kendt for sine folkeligt underholdende og kulturhistoriske romaner.
Børge Janssens bogserie om den danske kongedatter «Christiern II‘s datter» fortæller i tre bind historien om Christian 2.‘s datter Christines liv: om opvækst i en royal familie, om de forpligtelser, der følger med og de ægteskabelige forhold, der blev arrangeret på tværs af landegrænser. Serien består af bindene “Christine af Danmark”, “Christine af Milano” og “Christine af Lothringen”.
