Adam Møller Gomaa

Fodboldbossen - tæt på Superligaens sportschefer

Dengarkan di aplikasi
Fodboldbossen er manden med magten. Det er ham, der skal købe og sælge spillere. Ham, der skal fyre træneren. Ja, faktisk er det ham, der har hele det sportslige ansvar, og derfor er det også ham, der skal have sin røv ristet, når klubben kommer i modvind.

I bogen her møder du forskellige sportschefer og sports-direktører fra Superliga-klubberne, som igennem en række interviews tilsammen tegner et portræt af FODBOLDBOSSEN og giver et unikt indblik i jobbet på godt og ondt. Du kommer med til genstridige kontraktforhandlinger, til middag for nedrullede persienner med en agent, som har sine egne livvagter, og du er med, når fodboldbossen, på sin vej ud for at se på en spiller, må trykke sig mod bunden af en gammel Lada i et skummelt slumkvarter i Senegal for at slippe levende derfra.



Ole Nielsen, Randers FC:

"Jeg kan huske den aften, da Bor-ring ringede til mig. Det var en mandag, og det var sent, så jeg var gået i seng. Han ringede og fortalte det hele. Og der var jeg nødt til at sige til ham, at det her måtte vi lige sove på. Vi sagde farvel, og så vend-te jeg mig om mod min kone og sagde, det bliver en rigtig lorte-sag den her."



Claus Steinlein, FCM:

"På et tidspunkt i forhandlingen ty-rede Martin Pusic sin kuglepen ned i bordet, og jeg tænkte, at det nær-mest var lidt farligt, det vi havde gang i. For ham var det ikke så far-ligt, det var bare en kulturforskel."



Carsten V. Jensen, FCN:

"Man kan være passioneret i sit job, uanset hvad man har med at gøre, men her er det bare ikke nok at være passioneret."



Jens Andersson, AGF:

"Hvis man tror, at man kan have det her arbejde uden at lave fejl, så tager man fejl. Man kommer til at lave fejl, og det har jeg også gjort. Og jeg kommer til at lave flere. Man skal bare ikke lave den samme fejl flere gange."



Allan Gaarde, AaB:

"Presset er noget af det, som jeg både hader og elsker ved jobbet. Det er 100 gange større som sports-direktør end som spiller. Det ved man bare ikke som spiller."



Jesper Hansen, OB:

"Selvfølgelig påvirker det mig, når der møder 500 utilfredse fans op med bannere i Ådalen. Jeg ved også godt, at der er en Facebook-side, der hedder 'Fyr Jesper Hansen'."

Adam Møller Gomaa er journalist og sportskommentator på 6‘eren. Han er passioneret fan af fodbold – særligt af Chelsea – og udgav i 2016 bogen "Fodboldbossen", som giver et unikt indblik i det hårde liv som sportschef for en Superliga-klub.
4:14:25
Pemilik hak cipta
Lindhardt og Ringhof
Tahun publikasi
2016
Sudahkah Anda membacanya? Bagaimanakah menurut Anda?
👍👎
fb2epub
Seret dan letakkan file Anda (maksimal 5 sekaligus)