Lysets rige

De udsendte fra Lysets rige havde to vigtige opgaver: At finde Berengaria og Móri og at uskadeliggøre Lenore og Talornin, som havde bortført dem.

Armas glædede sig til at blive Berengarias helt og så ikke smerten i unge Lissas øjne. Og den udødelige Marco, som de ikke kunne klare sig uden, var distraheret af, at han for første gang i sit utrolige liv var forelsket ...

Mægtige, onde magter modarbejdede Lysrigets kamp for at redde planeten Jorden. De var i besiddelse af en virus, der kunne udslette alt liv, og de havde bortført heksemesteren Móri og Berengaria til et ukendt sted.

Armas var helt optændt af tanken om at redde Berengaria og fremstå som en helt i hendes øjne. Derfor var det ekstra forsmædeligt, at han blev sat til at beskytte Lissa – et forkælet og næsvist pigebarn, der til og med var narkoman ...

Lilja og Goram elskede hinanden, men Goram var Elitevogter og underlagt ordenens strenge regler. Den eneste, der kunne redde deres kærlighed, var heksemestersønnen Dolg.

På sin færd for at redde Jorden var Dolg, Goram og Lilja kommet til Taran-gai, hvor den ramte Mar engang var blevet omvendt til det godes sag. Nu blev området hærget af tre ubeskrivelige væsner, der udslettede alle, der prøvede at standse dem

De gode kræfter i Lysets rige havde fremstillet en eliksir, som kunne fjerne alle onde og fjendtlige tanker fra menneskehjernen. Men hvis det skulle lykkes dem at redde Jorden, måtte de sprede eliksiren til alle verdens mennesker.

Tiden var knap, og det stod slemt til ude i verden, hvor korruption og kriminalitet herskede. Heldigvis var der stadigvæk plads til kærligheden …

Berengaria var kendt som en livlig pige med en glødende appetit på alt, hvad livet kunne byde hende. Men nu var hendes livshunger blevet erstattet af en stille, næsten bedrøvet adfærd. Alle i hendes omgangskreds havde fundet deres udkårne, men selv følte hun sig ensom og forladt.

Heldigvis blev hun udvalgt til at deltage i en sidste vigtig ekspedition til De sorte bjerge - for at uskadeliggøre de store og farlige, sorte fugle ...

Eliksiren, som skulle redde verden, var færdig. Så snart mennesker og væsner i Lysets rige og ude i Mørket havde drukket af den, ville alt være klart til at opsøge menneskene ude på Jordens overflade.

Men i Mørkets rige i en tæt troldeskov med en lille sø omgivet af hvide blomster ventede en ond kraft på Lysrigets udsendinge – og specielt på Elena ...

I Lille Madrid, også kaldet de utilpassedes by, fik Vogteren Goram en vigtig opgave. Den unge pige Lilja havde bedt om hjælp til sin syv år gamle fætter Silas, der havde det meget vanskeligt både i skolen og hjemme.

Samtidig var en række af Lysrigets ind­byggere strandet ude i De Sorte Bjerge, og vejen hjem føltes længere og sværere end nogen sinde før ...

Ekspeditionen fra Lysets rige var klar til den sidste etape frem mod Det klare vand i De Sorte Bjerge. Den unge indianer Natøje var Den Udvalgte, som skulle forsøge at nå frem til godhedens kilde.

Med sig havde han ånderne Shira og Mar, og ikke mindst den ædle Marco, prins af De Sorte Sale. Ingen af dem måtte følge Natøje den sidste del af vejen - og det var yderst usikkert, om han kunne klare det alene.

Hun hed Kari og var frataget alle mulig­heder for et værdigt liv. Hun var ikke bare lille at se på i menneskeøjne, hun var også udvalgt til at spille en usympatisk rolle.

Da hun mødte den flotte Armas langt inde i De Sorte Bjerge, fik hun et lillebitte håb om at komme til at opleve lidt lykke i sit liv. Men skulle han, der var en så højtstående person, virkelig kunne se noget smukt i et ynkeligt væsen som hende …

Sol af Isfolket havde fået løfte om en ny chance for at opleve kærligheden, og på den store ekspedition ud i Mørkets rige mødte hun sin drømmeprins: En lyslevende ridder med sværd, rustning og egen borg.

Men uden for Lysets rige var intet, som det så ud til - og desuden blev Sol beundret af en anden og langt stærkere mand ...

Endelig var alt parat til Lysrigets ekspedition til De Sorte Bjerge. Foruden en række heltemodige mænd var de fire kvinder Indra, Siska, Shira og Sol af Isfolket med.

Den første hindring i Mørkets rige blev den langstrakte Rosernes Dal – og de rædsler, der mødte dem dér …

Sol af Isfolket havde aldrig oplevet kærligheden i sit korte liv. Nu ønskede hun sig inderligt en nye chance for at møde en, hun kunne elske.

Men først måtte hun uskadeliggøre den grusomme heks Griselda, som havde gemt sin sjæl og bare ventede på at vende tilbage og hævne sig på indbyggerne i Lysets rige .

Heksen Griselda var uskadeliggjort, og en stor ekspedition var klar til rejsen ud i Mørket for at redde kæmpehjortene.

Med på den farlige tur var mange unge, der af forskellige grunde led af ulykkelig kærlighed.

I Mørkets rige ventede onde væsener, som ingen før havde hørt om - og som selv Móris og Isfolkets hjælpere skulle få problemer med at besejre ...

Griselda var en ægte heks af den værste slags. Ved hjælp af en speciel salve kunne hun gøre mænd vilde af begær, hun kunne få vidner til fuldstændigt at glemme, og hun var særligt dygtig til at få andre kvinder dømt til døden for hekseri. Nu var hun kommet til Lysets rige, og aldrig havde hun set så mange attråværdige mandfolk som der.

Men først og fremmest måtte hun rydde en række unge kvinder af vejen …

I Lysets rige blev der arbejdet hektisk for at få en yderst vigtig ekspedition sendt til De Sorte Bjerge. De fleste medlemmer af denne farlige ekspedition var allerede plukket ud, men én manglede: Den udvalgte.

Den udvalgte var en lille dreng, der skulle hentes fra den mystiske sydlige del af Lysets rige. Og Indra af Isfolket var blevet udpeget til at tage sig af denne meget specielle dreng …

To gange havde Miranda været ude af Lysets rige, og i Timons mørke land forelskede hun sig i den stolte væring Gondagil. Voldsomt og ulykkeligt – fordi han ikke kunne få lov at følge med hende ind i Lysets rige igen.

Nu var muren mellem rigerne blevet lukket for altid, og Miranda vidste, at tiden var ved at løb fra dem. For mens hun led sig igennem en måned uden Gondagil, ville der gå et helt år ude i Mørkets rige …

Miranda havde altid været en venlig sjæl med stor omtanke for andre. Nu havde hun sat sig som mål at bringe lyset ud til de ulykkelige sjæle i Mørkets rige, selv om hun vidste, at mange væsener derude var onde og livsfarlige. Efter at have passeret de uhyggelige væsener nærmest muren, mødte Miranda de to væringer Haram og Gondagil. Lidet kunne hun vide, at hun kom til at bidrage til at splitte de to barndomsvenner én gang for alle.

Elena var den mest generte og usikre af den nye generation i Lysets rige. Hun var overbevist om, at hun var alt for tyk, og at ingen ville bryde sig om hende, hvis hun ikke føjede sig i et og alt. Derfor blev hun utroligt glad, da den ukendte John virkelig så ud til at kunne lide hende.

Men heller ikke i Lysets rige var alt kun idyl. I de utilpassedes by var en gal kvindemorder løs …

Heksemesteren Móri var udødelig, og derfor havde han ligget i en umærket grav, siden resten af familien med udtagelse af hans søn Dolg gik gennem Portene. Nu fik han hjælp af Isfolkets Marco og Nataniel til at finde sin ældste søn, som var forsvundet.

Heksemesterens familie var sammen med sine venner endelig på vej gennem de mystiske ”porte”. Ingen vidste, hvad der ventede dem på den anden side.

Heldigvis var Tiril og hendes nærmeste lykkeligt uvidende om katastrofen, som var indtruffet - at heksemesteren selv og hans ældste søn ikke var sluppet igennem portene.