Det taler vi ikke om

»Kan I ikke snakke videre på vej hjem?

Så var Bette stadig vågen.

Noget sagde hende, at Bette ikke var særlig interesseret i at høre om Maries baby lige nu.

»Det er du!« Hun tager den sko, jeg er færdig med, og giver den en sidste tur med kluden.

lille låge stod heldigvis stadig ulåst, og Marie sukkede lettet. Hun gik så hurtigt, som hun turde, mellem de sorte træer. Lommelygten havde hun kun haft tændt i få sekunder, før hun slukkede den igen. Mørket uden om hende virkede endnu mere massivt og truende, når

om der er fotografier i nogen af kasserne?« spurgte Stine.
»Jeg går ikke og snager i andre menneskers ting, love.«
»Nå nej.«
Han gik tilbage til sit arbejde

Hvor kom vi fra? Jo, årene gik, og det virkede, som om Susanne efterhånden affandt sig med rollen som den utilpassede svigerdatter. Man kan jo vænne sig til alt, også til offerrollen. Hun var utroligt

æterisk ud som den lysegrå himmel. Et par måger cirklede over den enorme, firkantede græsplæne, hvor byens saltproduktion for

de var nået helt ned til flodbredden, vendte Marie sig for fjerde eller femte gang for at suge synet af Highmarsh Mansion til sig. Mens hun stod der og beundrede husets kølige elegance, gik en dør i drivhusets side op, og en skikkelse trådte ud på terrassen. Ved første øjekast var

2005
Hun smed overtøjet på en stol og sig selv på sengen og pudsede næse længe og grundigt, før hun fandt sin mobiltelefon frem og ringede Stine op.
»Forstyrrer jeg