Anna Fredriksson

Mellem himmel og hav

    Maiken Sigsgaardmembuat kutipan5 bulan yang lalu
    men det havde på en eller anden måde sat sig fast. Hun lod det være og så på uret
    Bente Dyhrmembuat kutipantahun lalu
    Vi har ikke set hinanden i tredive år.“
    „Hvor ærgerligt,“ sagde Milena.
    „Ja. Han var virkelig sød over for mig, da jeg var barn. Men han var så anderledes end min far. Så nu fortryder jeg måske lidt, at jeg ikke forsøgte at lære ham bedre at kende.“
    Otto så eftertænksom ud.
    „Var han gift, din farbror?“
    „Ikke det jeg ved af.“
    „Børn.“
    „Nej. Ingen.“
    „Og din far, var han hans eneste søskende?“
    Sally nikkede. Otto løftede sit vinglas igen.
    „Så er der bare tilbage at sige tillykke. Du må jo så være den eneste arving.
    Palle Rasmussenmembuat kutipantahun lalu
    Måske burde Vanja have nævnt sidespringet med Leif fra begyndelsen, men det havde ikke virket relevant. Det var det heller ikke nu. Josefin havde misforstået det meste.
    Trine da
    Palle Rasmussenmembuat kutipantahun lalu
    stofbutikken rakte posen med stofrester frem. Vanja tog taknemmeligt imod den.
    „Nøj, hvor dejligt. Så kan jeg klare mig lidt igen.“
    Posen bugnede mildest talt, den var fyldt til randen med alle mulige små lapper
    Palle Rasmussenmembuat kutipantahun lalu
    med den leopardplettede sten i hånden. Det var umuligt at forstå, at vand og sand havde kunnet slibe overfladen så glat. Åke ville have været enig, han havde været lige så fascineret af naturfænomener som hende. Især dem der omhandlede havet selvfølgelig
    Palle Rasmussenmembuat kutipantahun lalu
    velklædte par mellem halvtreds og tres, der kom kørende i firhjulstrækkere, men også en børnefamilie i ny og næ. Folk bevægede sig mellem værkerne, småsnakkede og nippede til deres plasticglas med
    Palle Rasmussenmembuat kutipantahun lalu
    ville mor dog udsætte sig selv og huset for det?
    Josefin gik tilbage mod gården. På gårdspladsen holdt naboernes røde traktor parat med jordfræseren oppe på traileren bagved. Jorden skulle pløjes op og jævnes ud igen inden såningen og udplantningen
    Palle Rasmussenmembuat kutipantahun lalu
    af det i forgårs. Virkelig.“
    Det var anden
    Palle Rasmussenmembuat kutipantahun lalu
    efter togskiftet i Hässleholm begyndte landskabet at føles hjemmevant. Brune marker og enge, flokke af sorte fugle her og der, næsten nøgne træer med små lysegrønne ­knopper. Sally var taknemmelig for sin vinduesplads, hvor hun sad inde­klemt på sædet med
    Palle Rasmussenmembuat kutipantahun lalu
    at sige. Josefin småsnakkede med Ullis og klappede fåret på hovedet. Lammene hoppede rundt, som om der ingen problemer var
    Palle Rasmussenmembuat kutipantahun lalu
    fordi du ringede. Det var det sidste, hendes mor havde sagt i telefonen. Fire ord i et høfligt tonefald.
    Josefin stillede smør og ost frem på den ternede voksdug. Mor ville komme
    Palle Rasmussenmembuat kutipantahun lalu
    gjorde ondt i lænden, og dagen var endda kun lige begyndt. Sally lænede sig op ad disken med kasseapparatet og gned det ømme punkt oven over halebenet. Denne uge var hun blevet tilkaldt hver dag
    Søren Bjerringmembuat kutipan2 tahun yang lalu
    Chopin, Klaverkoncert nr. 1 i e-mol, opus 11. Mens de første toner strømmede ud, tog hun pakken
fb2epub
Seret dan letakkan file Anda (maksimal 5 sekaligus)