«Der er en ting, som jeg altid lægger mærke til, når jeg med jernbanetoget futter fredeligt gennem et sjællandsk landskab. Et eller andet sted temmelig langt borte, nær horisonten, kommer der en vogn kørende i et muntert tempo, og jeg kan se alle hestens fire ben, og kusken på bukken er en rigtig lille mand med hoved og arme. Der er altså ikke noget futuristisk ved det syn. Landet er lille, åbent og tydeligt, hvad enten en blinkende, lyseblå stribe af sundet eller en bakke og et skovbryn betyder verdens ende.»
Helge Rodes historier og skildringer tager os tilbage til en svunden tid, hvor det moderne udfordrede det traditionelle, men endnu ikke havde erstattet det helt. De små tekster er dejlige eksempler på Helge Rodes sprog, stil og syn på sit hjemland og dets omverden.
Helge Rode (1870–1937) var en dansk forfatter. Han er i dag bedst kendt for sin lyrik, som er at finde i Højskolesangbogen og Kulturkanonen, men han skrev også dramaer og arbejdede som journalist ved blandt andet Politiken, Illustreret Tidende og Berlingske Tidende. Helge Rode var en af hovedfigurerne i det kulturkonservative opgør med Georg Brandes og det moderne gennembrud.
