Ned til hundene

nede på bænken ved busstoppestedet.

Det handler mest sådan om almindelige mennesker.

Det lyder kedeligt.

en af hundene, den kommer ud fra grøften og sætter sig på vejbanen og ser på mig, den bliver ved med at rejse sig og sætte sig, og da jeg er henne ved den, støder den sit glatte hoved mod min håndryg. Den anden hund ligger halvt inde på marken, dens øjne er åbne, tungen hænger ud. Jeg går helt hen til den og sætter mig på hug, den er allerede kold, den anden hund piber bag min ryg og skubber til mig med sin snude.

Jeg kommer på benene. Der er ikke noget, der gør ondt. Jeg kommer ud af rygsækken, en klar væske drypper fra den. Det er de to glas champignon, der er gået i stykker.

Jeg ligger og ser op i himlen.

Cyklen ligger i hjulsporet ved siden af mig, varerne er spredt omkring den.

Jeg havde ondt af Putte, men jeg havde ikke meget ondt.

bagefter flyttede han jo ind til Næstved.

Hun havde ikke engang kørekort, hun kunne vel ikke kende forskel på speeder og bremse. Men det var Ibber, der åbnede bagdøren ind til moderen. Dér, hvor hun var død, mens de havde travlt med at tage sig af Elly