Den vilde' i europæisk idéhistorie

I 14–1500-tallet gjorde europæiske rejsende verden større. Ikke bare fordi de opdagede ukendte kontinenter, men fordi deres observationer af den nye verden også indledte et opgør med antikke og religiøse tekster som primær kilde til sandheden. Denne øgede vægt på konkrete erfaringer, iagttagelser og eksperimenter lagde samtidig grunden for den videnskab, som europæerne benyttede til at befæste og udvikle et globalt herredømme de næste århundreder.

Men europæernes fokus på empiri gjaldt ikke de nye landområders oprindelige befolkninger. Disse folkeslag blev fortsat registreret i overensstemmelse med ideer fra først kristendommens religiøse verdensorden, så oplysningstidens fornuftsbaserede udvikling og siden modernitetens fokus på intelligens og civilisation. De skiftende kategoriseringer skulle passe ind i tidsåndens skiften.

’Den vilde’ i europæisk idéhistorie viser, hvordan europæere i blandt andet rejseberetninger og filosofiske afhandlinger fra antikken og frem til den moderne videnskab placerer mennesker fjernest fra Europa yderst på den menneskelige skala. Som var de kun halvt mennesker, menneskelignende dyr eller bare de mennesker, der genetisk set er længst væk fra europæerne.

411 halaman cetak

Publikasi asli: 2021
Tahun publikasi: 2021
Penerbit: Aarhus Universitetsforlag

Buku terkaitSemua

Kutipan

Paul Cmembuat kutipan3 tahun yang lalu
Hermed skulle også observationerne og systematiseringen af menneskene i lighed med observationer af dyr, planter, planeter og insekter blive værdineutrale, men det skete ikke. Når det gælder kategorisering af mennesker, kan vi ikke gøre os fri af bagvedliggende ideer, som ikke relaterer sig til observationerne eller målingerne. Kategorisering af fremmede er et spejl af kategoriseringen af os selv, så derfor skal denne give mening, som det skal vises, først religiøst, siden fornuftsmæssigt, så kulturelt og endelig systemisk. Denne meningsfulde kategorisering, indrettet efter tidsånden, blev så igen autoriseret af filosoffers og andre intellektuelles forsøg på at videnskabeliggøre den menneskelige variation.
- Sukai
- Komentar
- Bagikan
  Facebook
  Twitter
  Salin tautan
- Laporkan
Paul Cmembuat kutipan3 tahun yang lalu
Fjernhed i form af geografisk afstand bliver til fjernhed i fornuft, som igen bliver fjernhed i tid, hvorefter fjernhed i tid bliver gjort identisk med fjernhed i intelligens. Denne vesterlandske måde at tænke på som et træk, der har hersket siden antikken, er denne bogs tese.

Påvisningen af sammenhængen mellem geografisk afstand fra Europa og reduktionen af disse egnes befolkningers menneskelighed er ikke det eneste tema i bogen. Dette fænomen sættes i perspektiv af en anden udvikling, som den europæiske opdagelse af den ny verden affødte, en så revolutionerende opdagelse, at den i dag er globaliseret og alment accepteret. I bogen påvises den store betydning, opdagelserne havde for det skift i autoritet, som skete hen over renæssancen og ind i oplysningstiden, nemlig at skrifterne i denne periode mistede deres monopol på sandheden, mens observationerne fik større autoritet. Sandheden skulle ikke længere findes i de hellige eller antikke skrifter, men i menneskenes sansning af verden og systematisering af disse observationer. Det var det, som blandt andet gav mening til sanseforstærkende apparater som kikkerten og mikroskopet.
- Sukai
- Komentar
- Bagikan
  Facebook
  Twitter
  Salin tautan
- Laporkan

Di rak buku

Jens Kristiansen
Filosofi
- 163
- 2
Berhenti mengikuti