HVAD STÅR DER? En fortælling om at finde vej i livet som ordblind

mand, Thomas, har altid været sød til at læse undertekster højt for mig, når vi så en film på tysk eller fransk, men det indebærer, at jeg er afhængig af hjælp fra andre for at kunne følge med. Jeg har været med til at afprøve syntetisk tale af undertekster på streamingtjenester og i biografen (SubReader), og jeg synes, at det er en åbenbaring. Det er herunder gået op for mig, at der er mange film, der er gået helt eller delvist hen over hovedet på mig,

Ud over den viden, visdom, indsigt og spænding, som bøgerne rummer, kan jeg også godt lide lugten af bøger, tyngden af bøger, stofligheden af en bog, som jeg sidder med i hænderne og den knitrende lyd af papir, når jeg bladrer i bogen. Særligt en stor mursten af en bog på 500 sider eller mere, synes jeg, det er en god oplevelse at sidde og følge med i; se bogstaverne, mens de bliver læst op.

Ordblindheden har aldrig svækket min appetit på litteratur.

stavet lydrigtigt, for jeg kender ikke lyden af lydrigtig. Men heldigvis kan jeg læse bøger med ørerne, og her er mit medlemskab at Nota en stor hjælp.

Det er muligt, at andre ordblinde oplever det anderledes, men for mig er det ingen hjælp overhovedet, at ord ikke er stavet rigtigt eller måske bevidst er

Jeg kan også tage billeder af tekst med min telefon og få den læst op. Det er alt sammen meget brugbart. Alligevel opstår der en gang imellem situationer, hvor jeg ikke kan læse tekst, jeg bliver præsenteret for. Selv med IT-hjælpemidler kommer jeg indimellem til kort og bliver nødt til slet og ret at spørge: ”Hvad står der?” – Det er der heldigvis ingen skam i.

an man være glad for bøger, når man ikke er i stand til at læse dem? Mit svar er et rungende ja.

Dertil kom, at de interesserede sig for os, og fremfor alt havde de faglige forventninger til os. Ingen fik lov til at sidde i et hjørne af klassen under dække af at være ordblind.

her blev matematikbøgerne læst op, og til min store overraskelse og glæde kunne jeg godt finde ud af matematik. Jeg hoppede fra 5. klasses til 8. klasses niveau på bare et

halvt år. Jeg kunne altså godt regne, selv om jeg var ordblind.