Kærlighed er ikke nok

Når det eksempelvis er vigtigt, at vi forventer, at vores børn går selv og bærer deres egen taske, så er det jo ikke, fordi verden falder sammen, hvis vi gør det for dem, men derimod fordi det er en af den slags hverdagssituationer, vi lige så godt kan bruge til at lære vores børn, hvad det vil sige at tage ansvar.

. I virkeligheden skal vi egentlig bare vænne os til at gå ved siden af vores børn og være der for dem uden at gøre det for dem.

Pointen er nemlig ikke, at vi skal udvikle os til nogle pacende tigerforældre, der med kolde hjerter går bag ved vores børn og skubber på med stenhårde krav til, hvad de skal leve op til. Slet ikke, faktisk. Men vi skal heller ikke gå foran vores børn og feje alle de udfordringer væk, som de kunne tænkes at møde på deres vej, for det underminerer deres tro på, at de selv kan klare dem.

Forskningen tyder altså på, at hvis vi som forældre fratager vores børn muligheder for at lære noget, som er vigtigt, så kan det virke mod hensigten. Så vil barnet stå tilbage med en oplevelse af, at “mor gør det, fordi jeg ikke kan selv”. En form for hjælpeløshed, som ikke handler om evner, men om vaner.

Den balancegang, vi derimod skal være opmærksomme på, er, om vi overtager opgaver for børnene, som de selv er i stand til at klare, og om vi ved at gøre det for dem indirekte ender med at give dem en grundlæggende følelse af ikke selv at kunne magte opgaverne

et virker langt bedre, når vi i stedet fokuserer på børnenes adfærd. Alle de små handlinger i hverdagen, som former dem som mennesker, og som vi som forældre kan mærke, at de er klar til. Simple krav om, at man ikke må afbryde, ikke skal skrige for at få sin vilje, ikke skal plage. Eller forventninger om, at man selv går til børnehaven, lader andre prøve, så alle kan få deres tur, at man hilser på folk, eller at man hjælper til, når man bliver bedt om det.
Det er altså de helt almindelige dagligdagssituationer, der tilsammen og over tid ruster børn til livet.

, du kan godt sige dit navn og hvor gammel, du er

Hvis du ved, at dit barn sagtens kan tage tøj på selv, så forvent det, også selvom det tager tid eller kræver en konflikt.

”Det, man kan selv, skal man selv”.

I situationen bliver børnene måske frustrerede over, at vi bliver ved med at tro på, at de bare skal øve sig og prøve igen, men når de endelig lykkes, er følelsen af overvindelse og stolthed svær at matche.