Da jeg faldt

Den fugl
der vil svæve
højt over
traditioner
og fordomme
må have
stærke vinger

Åh, ikke noget. Jeg stod bare og tænkte på at binde den pæne unge dame, der arbejder for os, måske også give hende bind for øjnene. Kneppe hendes mund. Bare det sædvanlige.

Men jeg var fyldt med energi – jeg havde det, som om jeg allerede havde fået seks kopper kaffe og en skål havregryn med kokaindrys på toppen.

Uden at kaste med ting.

„Kom, lad os få det her overstået.“ Jeg prøvede at lyde forretningsmæssig, men jeg var ret så sikker på, at min svigerindes hjerne nu arbejdede på højtryk. Hun sagde ikke et ord resten af den tid, det tog os at tømme trucken, og hun er aldrig mundlam.
„Nå, men godnat, I to,“ sagde hun luftigt, da vi var færdige. „Endnu en gang tak for at tage markedet i dag. Vi ses i morgen. Åh, Jack, er du stadig frisk på at babysitte i morgen aften?“
Jeg nikkede. „Ja da.“
„Skønt. Tak. Godnat!“
„Godnat, Georgia,“ svarede Margot. I samme øjeblik vi var alene, så hun på mig. „Hun har lugtet lunten.“
„Det ser sådan ud.“

Du får ikke en chance til for at gøre det godt igen. Du får den, så du kan vise, at det kan blive endnu bedre, når vi har rejst os igen.
Ukendt

ærligheden er en mærkelig størrelse. Når du leder efter den, ved den lige, hvor den skal gemme sig. Når du ikke gør, springer den op og slår dig oven i hovedet.

„Jeg kan slet ikke huske det,“ sagde han. „Det er pist forsvundet. Okker gokker.“

„Gummiklokker.“

„Erle perle“

„Pif, paf, puf.“

„Væk med den beskidte luf.“