Spræng boblen

På de sociale medier er man helt igennem speciel, lige nøjagtig så speciel som alle de andre, der også har fået spalteplads til at sælge sig selv på, og i en valuta, som alle andre også handler i: likes, upvotes, kommentarer, selfies og resten af de ofte anvendte gestus på sociale medier er blot en anden møntfod, der kan signalere social kapital og anerkendelse og fra tid til anden overføres fra én social markedsplads til en anden.
Profilbilleder er markedspladsens billboards: reklamefotos, der skal signalere noget interessant for at fange den opmærksomhed, der er selve varen, som kan generere profit i form af social kapital.
Det oplagte er det udfordrende modelbillede (men det skal efterhånden være særdeles udfordrende, for folk er blevet vant til lidt af hvert derude), men også kontekstbrydende billeder af alt lige fra en flatcoated retriever med klaphat til en kummefryser med kødboller i kan gøre det.
Det afgørende er at vælge det billede, man forestiller sig, at de andre derude vil finde interessant. Alene valget af billede kan derfor være baseret på, hvad andre synes – eller rettere hvad man selv tror, alle andre synes – er interessant. Kort sagt: Potentielt set mere pluralistisk ignorance i omløb.
Hvis det forholder sig sådan med valget af profilbilledet, hvordan mon det så går med at fortælle resten af mine historier, om mit liv, med mine ord, i mit sprog, i min stil, til mine venner, om mine oplevelser, mine ting, i mit netværk, og resten af min ..., mit ..., min ..., mit, mig, min, min ... og mig?
I hele fremstillingen af online-mig indtænkes, hvad jeg regner med, at andre kunne finde spændende at vide om mig. Men så er det ikke mig længere. Det er højst min idé om, hvad andre antages at synes om mig – et glansbillede, et forstærket mig, forædlet, med mig i centrum for andres

KAPITEL 9
Boblegæstfrihed

»Bobler er for informationsalderen, hvad hvidhajer er for havet.«
– Vincent F. Hendricks i TEDx-talk
Frankfurt, 29.10.2015
9.1 Ti ting om det boblegæstfri miljø
Hvis man i en Knorr-terning skal samle boblebudskaberne fra de otte foregående kapitler, kan de koges ned til dét, man skal forstå ved et boblegæstfrit miljø: det vækstsubstrat, som bobler vokser i, hvad enten der er tale om mobbebobler, videnskabsbobler eller en helt tredje type.
Der er ti elementer at være opmærksom på i forbindelse med det boblegæstfri miljø (Figur 9.1):
Figur 9.1. Det boblegæstfri miljø
Aktiver: social kapital, status, respekt, sympati, indflydelse, magt, vrede, angst, indignation, forskellige finansielle produkter ...
Omkostningslav eller omkostningsneutral investering af likvide midler i form af likes, upvotes, kommentarer, selfies, emojis, kontanter, kreditter ...
Politiske, institutionelle eller kommercielle initiativer, der booster den likvide overflod fra like-farme, online meningsgenerering og opdatering, klikjagtskampagner ...
Forventninger om hurtigt investeringsafkast i form af social kapital, anerkendelse, status, respekt, indflydelse, omdømme, vrede, indignation, sympati, penge ...
Tilstedeværelsen af investorer (eller handlere) men også støjhandlere, støjsendere, trolde og andre former for forstyrrende elementer i markedet for investering af superlikvide meningsmidler i sociale aktiver som respekt, indflydelse, magt, social kapital ...
Den arkitektoniske konfiguration af onlineplatforme eller sociale markedspladser, der muliggør individuel investering, indramning og den let overskuelige akkumulering af likvide midler om et (socialt) aktiv
Netværksbaseret og anden »venskabelig« sortering af indhold eller information
Algoritmisk eller anden intenderet sortering af informationsindhold
Elementer af social påvirkning: hoppe med på vognen, tilskuereffekter, lemminge- og kaskadeeffekter, konformitet ...
Information om andre investorer.

Black foreslår nu, mere bekymrende, at støjhandlere er væsentlige for eksistensen af likvide markeder, og at støjen fra disse handlere gør finansmarkeder uperfekte, hvilket netop er det, som gør dem mulige (Black 1985). Hvis markeder var perfekte, forstået på den måde, at alle havde adgang til og kunne handle på baggrund af korrekt information, så ville der ikke være noget, der hed profitabel handel, så kunne in

Bobler opstår ikke ud af den blå luft – de kræver et vækstmiljø. Den danske boligboble i 00’erne var eksempelvis hjulpet godt på vej af såvel politiske som økonomiske initiativer, der betød ejendomsskattestop, flekslånsmulighed og afdragsfrihed på boliglån, suppleret med en økonomisk overoptimisme fra politikere over spekulanter til ejendomsmæglere

Hvis folk i øvrigt er enige, bliver de blot endnu mere enige ved at høre sig selv og ligesindedes mening igen og igen – pyt med argumenterne og forudsætningerne, for vi er jo enige.

I en forsamling, hvor folk i øvrigt er mere eller mindre det samme til sinds, kan selve drøftelsen af en given sag eller holdning i gruppen betyde, at hele gruppens holdning forskyder sig til en mere radikal version af det synspunkt, gruppen gennemsnitligt havde inden drøftelsen. Samtidig kan synspunktet for hvert enkelt medlem af gruppen også forskyde sig til en mere ekstrem udgave af standpunktet, end de hver især havde før drøftelsen.

informationsteknologi og sociale medier kan forstærke irrationel gruppeadfærd til lands, til vands og i luften.

Til tider kan det være nok, at alle tror, at alle andre tror, at der er en fundamental værdi forbundet med aktivet, hvad den så end måtte være, hvis nogen overhovedet.
Denne form for tilstand – at tro, at alle andre tror – kaldes i socialpsykologien for pluralistisk ignorance og henviser til betingelser, under hvilke det er legitimt, at alle forbliver uvidende – for det er alle andre jo - antageligvis. Eller formuleret anderledes: at man kollektivt kommer til at skrive under på en norm, som man privat ikke bryder sig om. Et rædselsfuldt fænomen, men det praktiseres ivrigt i hverdagen og af, hvad man i aktiemarkedsterminologi kalder daghandlere

værdi
Politik handler om at løse samfundsproblemer og skabe resultater – indfri målsætninger på kortere eller længere sigt. Ideelt set skal et politisk standpunkt derfor munde ud i en videns- og evidensbaseret løsningsmodel på et samfundsmæssigt problem, som anses for væsentligt at løse ud fra en helhedsbetragtning. Fundamentalværdien af et politisk standpunkt kan fastsættes ud fra forholdet mellem mål, midler og væsentlighed.
I dansk politik er der i det store hele enighed om målene. Den grundlæggende konsensus, som hersker på tværs af Folketinget fra Liberal Alliance til Enhedslisten om velfærdssamfundet som bærende grundmodel, betyder, at langt størstedelen af samfundsproblemerne er fællesanliggender, som begge fløje har målsætninger om at løse. Alle partierne vil bekæmpe arbejdsløshed, kriminalitet og terrorisme, skabe vækst, sørge for bedre skoler og så videre. Derfor omhandler uenighederne ikke så meget de politiske mål, men midlerne til at indfri dem.
De politiske mål bliver kun indfriet, hvis midlerne virker. Værdien af et standpunkt eller en politik er afhængig af, om midlerne til at nå målet er baseret på pålidelige forskningsresultater eller har rod i ideologisk betingede fordomme og enkeltsager. Er midlerne baseret på myter frem for viden, stiger risikoen for, at de ikke virker i praksis, målene ikke indfries, og afkastet udebliver. Politik, der ikke virker i praksis, har ingen realpolitisk værdi.
Standpunkter, der omhandler småtterier, har heller ikke potentiale til at løse væsentlige samfundsproblemer. Selv hvis et politisk standpunkt har et konkret mål og kendsgerningsbaserede løsningsmidler, er det alligevel ikke meget værd realpolitisk, hvis det kun vedrører en uvæsentlig detalje og proportionerne i forhold til en helhedsbetragtning glemmes. Derfor spiller væsentlighed også en rolle, når realværdien af et standpunkt vurderes.

Faren er, at man ved at drøfte kan blive så enige, at det bliver til ekstremisme (politisk, social, religiøs, kulturel), hvilket rejser væsentlige spørgsmål om drøftelsens rolle i det offentlige rum, for demokratiet og for omgangen menneske og menneske imellem, online som offline. Når ligesindede fæller deltager i en slags polariseringsspil, hvor de jævnligt mødes, gennemsnitligt har lignende startopfattelser, stadfæster deres synspunkter, bruger samme jargon, der kan være ganske hård, statusopdaterer i overensstemmelse hermed og raffinerer argumenterne herfor, og i øvrigt ikke udsættes særlig meget for konkurrerende standpunktstilkendegivelser og argumenter udefra, bliver forskudte ekstreme standpunkter eller grupper så meget desto mere sandsynlige.
Polarisering er resultat af informationsselektion, hvor der sorteres meget kraftigt i de stemmer, man gider høre på, de kilder, man gider læse, og de mennesker, man gider tale med, indtil man når til ekkokammeret, hvor man udelukkende tager højde for ekkoer af ens egen stemme. Polariseringsspil og ekkokammereffekter kan systematiseres med informationsteknologiens hjælp, og det er præcis, hvad blogs, diskussionstråde og kommentarspor udvikler sig til.