23 ting man fortier om kapitalismen

Hvis vi virkelig ønsker at skabe et retfærdigt samfund, bør vi forkaste den myte, at vi alle bliver aflønnet i overensstemmelse med vores individuelle værdi.

Kulminationen på denne tilgang er det ‘japanske produktionssystem’ (ofte kendt under betegnelsen ‘Toyota Production System’, TPS), der udnytter medarbejdernes goodwill og kreativitet ved at give dem ansvar og have tillid til dem som moralske aktører. I det japanske system har medarbejderne fået en betragtelig grad af kontrol over produktionslinjen. De opfordres også til at komme med forslag til forbedring af produktionsprocessen. Denne metode har gjort det muligt for japanske virksomheder at opnå en så høj effektivitet og kvalitet, at mange ikkejapanske virksomheder siden har imiteret den. Ved ikke at antage det værste om deres medarbejdere har japanske virksomheder fået det bedste frem i dem

Det er først, når vi smider denne myte i historiens skraldespand og indser, at markedet er politisk bestemt, og at personers individuelle produktivitet har rod i kollektivers indsats, at vi bliver i stand til at opbygge et mere retfærdigt samfund, hvor man – når man skal bestemme, hvordan mennesker skal belønnes for deres indsats – ikke blot fokuserer på individuelle talenter og bestræbelser, men også på den historiske arv og kollektivets bidrag

indse, at forestillingen om et objektivt marked er en illusion, er det første skridt hen imod en forståelse af kapitalismen.

grænser er tvetydige og ikke kan bestemmes på nogen objektiv måde, gør det muligt for os at indse, at økonomi ikke er en videnskab som fysik eller kemi, men en politisk disciplin. Frimarkedsøkonomerne vil gerne have dig til at tro, at de korrekte grænser for markedet kan bestemmes ad videnskabelig vej, men det passer ikke. Hvis grænserne for det, man studerer, ikke kan bestemmes rent videnskabeligt, er det, man beskæftiger sig m