da
Buku
Camilla Schou

Vores forældre drak

  • b2801000867membuat kutipan3 tahun yang lalu
    når problemer bliver ved med at fylde i hverdagen, giver du muligvis skylden til dit job, din partner eller vennerne, fordi du er overbevist om, at det eller de har skylden for det miserable. Du oplever dog formentlig, at skænderierne, rodet, stressen og manglende nærvær, ærlighed og respekt fortsætter, lige meget hvor mange ydre ændringer der sker. For det handler sjældent om alle de andre.
    Det handler i stedet om, at du bærer på så mange ophobede følelser og oplevelser, som med tiden har skabt destruktive mønstre og blokeret for din evne til at mærke dig selv.
  • Henrik Buhrmembuat kutipan3 tahun yang lalu
    Kaos og konflikter er muligvis så stor en del af dig, så du igen og igen kommer til at lukke det ind i dit liv, fordi du paradoksalt nok er utryg ved det kærlige, nærværende og rolige. Derfor er det vigtigt at blive bevidst om, hvilke gamle spor du stadig styrer dit liv efter.
  • Henrik Buhrmembuat kutipan3 tahun yang lalu
    Dine nuværende følelser har ofte en klar, rød tråd tilbage til lignende oplevelser i din barndom, også selvom du måske ikke husker meget fra dengang. Ved at undersøge de følelser, du har i dag, kan du med tålmodighed spole tilbage og finde roden til, at følelserne blev plantet i dig.
  • Benny Pedersenmembuat kutipan3 tahun yang lalu
    usk, forandringen opstår, når du arbejder i både dit indre og i dit ydre.
    De indre skridt

    Bliv bevidst om dine normer, din frygt og dine afhængigheder
    Vær nysgerrig på, hvad du lader dig styre af i dit liv. Så snart du får øje på normer, regler, frygt og afhængighed, så skriv dem gerne ned for at få et bedre overblik. Derudover er det vigtigt, at du i de næste par dage eller uger er nysgerrig på, hvad der ellers hiver dig i en uhensigtsmæssig retning:
    Hvornår tænker du: ‘Jamen, det bliver jeg jo nødt til’ eller ‘Sådan har det jo altid været’, og spørg dig selv, om det virkelig passer?
    Hvornår mærker du irritation, stress eller afmagt, og hvilke leveregler, frygt eller afhængighed ligger der bag de følelser?
    Hvordan reagerer du, når der er stille, når der er larm, når der er mange eller få?
    Hvordan reagerer du, når din chef kommer ind ad døren, når dine børns venners forældre kommer forbi, eller dine svigerforældre dukker uventet op, og hvorfor reagerer du sådan?
    Hvordan føles det indeni, når nogen spørger dig om din mening?
    Hvordan har du det, når du er alene, når der ikke er noget at lave, når du er syg eller træt, og hvor stammer de følelser fra?
    Hvordan snakkede dine forældre om lykke, kærlighed, glæde, vrede, problemer, og hvordan har det påvirket din opfattelse af de begreber?
    Hvilke normer og regler har du sat op for dig selv, som du måske i virkeligheden slet ikke ønsker at leve efter?
    Hvilke frygtscenarier lader du dig styre af?
    Skriv et brev til din lille pige eller dreng
    Forsøg at skrive et brev til din lille indre pige eller dreng med udgangspunkt i frygten, normerne eller afhængigheden, som du har fundet frem til, påvirker dit liv. Vælg til at begynde med et punkt fra listen, som fylder særligt meget hos dig. Det kan være svært at vide, hvordan og
  • Benny Pedersenmembuat kutipan3 tahun yang lalu
    Samtidig tog jeg mig af min lille pige, der sad indeni og følte sig så uelsket og frygtsom. Ved at få mere og mere ro på hende, samtidig med at jeg øvede mig sammen med min mand, blev det langsomt bedre, så manipulationen kunne slippe sit tag i mig
  • Benny Pedersenmembuat kutipan3 tahun yang lalu
    Så i selve situationerne, når han havde okay konstruktiv kritik, gik mit alarmberedskab i gang, og jeg gjorde, hvad jeg kunne, for at få det vendt, så det aldrig handlede om mig.
    Det gjorde virkelig ondt at opdage, at jeg var manipulerende som min mor, og jeg følte mig enormt skamfuld. Dog var det også en kæmpe lettelse at opdage det, fordi det betød, at jeg kunne begynde at bryde det destruktive mønster, som skabte afstand imellem os.
    Først og fremmest fortalte jeg min mand om det, selvom det bestemt ikke var nemt, men det gjorde, at han bedre kunne forstå, hvorfor jeg altid vendte tingene til at være hans skyld. På den måde kunne han hjælpe mig, næste gang det skete, for det skete jo flere gange, selvom jeg var blevet bevidst om det. Ved at huske mig på, at han ikke var ved at gå, kom der hurtigere ro på mit nervesystem, så jeg faktisk kunne høre, hvad han sagde, og vi bedre kunne have en ordentlig snak.
  • Benny Pedersenmembuat kutipan3 tahun yang lalu
    Men det viste mig også, hvor meget jeg var kommet til at gå over i den anden – uhensigtsmæssige – grøft, fordi jeg gerne ville gøre det anderledes end mine forældre
  • Benny Pedersenmembuat kutipan3 tahun yang lalu
    for, at du har brudt med de destruktive, familiære mønstre. Du får at vide, at du er så sej, fordi du både kan klare uddannelse, job og familie, at du altid er så dejlig glad, eller at det er så rart med dig, fordi du har overblikket.
    Du soler dig i alle de positive bekræftelser og vokser, hver gang nogen fortæller dig, at du bare er den bedste. Jagten på anerkendelsen bliver altopslugende, da den får dig til at føle, at du er noget værd, men samtidig er du ofte umættelig og har hele tiden brug for mere ros og anerkendelse. Så du knokler hårdere og gør mere for at oppe dig.
    Derfor er anerkendelsen med til at holde dig fanget. For indeni er det bestemt ikke sikkert, at du føler dig overskudsagtig og glad. Du ønsker måske ikke altid at være den, som sørger for alt. Du ønsker at blive bedre til at passe på dig selv, men det er svært, når du føler, at du hele tiden skal være der for andre. Du kan dog ikke snakke med nogen om det, for du har jo lært, at ingen skal belemres med dine bekymringer. Så facaden bygges tykkere, og ingen ser, at du ikke orker mere og er træt og ked af det.
  • Benny Pedersenmembuat kutipan3 tahun yang lalu
    Afhængighed af anerkendelse
    Du kender måske til at blive rost for alt det, du sørger for, og måske bliver du også anerkendt
  • Benny Pedersenmembuat kutipan3 tahun yang lalu
    Det er muligt at give slip på afhængigheden af kaos og skabe en hverdag, der i langt højere grad er præget af enkelthed, ro og nærende relationer, hvor du ikke hele tiden er på vagt overfor, hvordan andre har det eller reagerer.
fb2epub
Seret dan letakkan file Anda (maksimal 5 sekaligus)