Nogen har stjålet en ghettoblaster fra den lokale brugs. Magnus er god til at løse mysterier, og han har allerede en idé om, hvem tyven kan være. Carsten fra 7. klasse opfører sig i hvert fald meget mistænkeligt. Det er svært at finde beviser for at afsløre ham, men Magnus kan da i hvert fald forsøge at forhindre ham i at stjæle mere. Desværre går det ikke helt efter Magnus’ plan.
Bent Bo Nielsen (1949–2018) var en dansk forfatter. Han var oprindeligt uddannet folkeskolelærer og udgav over 150 børnebøger. Han debuterede som forfatter i 1980 med billedbogen “Skrubben Sigurd” og modtog i 1992 Danmarks Skolebibliotekers forfatterpris sammen med Hans Chr. Hansen.