Hal er en ung og dedikeret soldat på vej mod en fremragende karriere. Da han bliver overført til Cypern, tager han sin kone Clara og deres små tvillingedøtre med sig. Øen er i undtagelsestilstand, og englænderne må forsvare kolonien mod de cyprioter, der kæmper for en forening med Grækenland.
Hal er optændt af at tjene sit land og lede sine mænd, men langsomt forandrer krigshandlingerne ham, og Clara begynder at blive bange – både for kampene og for det, de gør ved hendes mand.
Et stærkt og indlevende portræt af et ægteskab udsat for ekstreme situationer og et billede af en “lille” krig med ødelæggende konsekvenser.