Mørkespil

»Ja, selvfølgelig. Vi mødtes for at få lidt at spise på Zizzi’s i Charlotte Street den første aften ved sekstiden før forevisningen. Det var en dejlig aften, og det lykkedes os at få et bord på fortovet udenfor.«
»Hvad fik I at spise?« Hvis Wyman var forbavset over spørgsmålet, så viste han det ikke.
»Pizza.«
»Hvem betalte?«
»Vi betalte hver for sig.«
»Har du stadig regningen?«
Wyman rynkede brynene. »Den ligger måske i min pung. Jeg kan se efter, hvis du gerne vil have det.«
»Det kan du gøre senere,« sagde Banks. »Og efter at I havde spist?«
»Så gik vi ind og så filmene. Das Cabinet des Dr. Caligari og så en meget sjælden visning af Dmitri Buchowetzkis Othello, en tysk ekspressionistisk version af Shakespeare. Den er ganske vist yderst interessant, men til syvende og sidst ikke blandt de bedste. Forstår I, jeg er ved at instruere ...«
»Ja, det ved vi godt,« sagde Banks. »Og hvad skete der så bagefter?«
Wyman så en lille smule knotten ud, fordi han blev frataget sin instruktørmæssige ret til at prale. »Vi fik et glas i baren, og så gik vi hver til sit.«
»Boede I ikke på det samme hotel?«
»Nej. Marks partner ejer en lille lejlighed i Bloomsbury. Jeg kan forestille mig, at han boede der.«
»Men han sagde altså ikke noget om det?«
»Nej, ikke specifikt. Men hvorfor betale London-priser, når man har et sted, hvor man kan bo gratis?«
»Nej, det er rigtigt,« sagde Banks. »Og hvad med dig?«
»Jeg boede der, hvor jeg plejer at bo. På et lille hotel i nærheden af Victoria Station. Billigt og rart. Værelset er ikke det største i verden, men det er godt nok til mig.«
»Har du adressen?« spurgte Banks.
Wyman så ud til at undre sig over spørgsmålet, men oplyste en adresse på Warwick Street.
»Du nævnte Marks partner,« sagde Annie. »Laurence Silbert. Hvor godt kendte du ham?«
»Ikke ret godt. Vi traf hinanden et par gange. De var her til middag en enkelt gang. De gjorde gengæld, og vi var hjemme hos dem. Ikke noget ud over det sædvanlige.«
»Hvornår var det?« spurgte Annie.
»For et par måneder siden.«
»Virkede det, som om mr. Hardcastle boede der på det tidspunkt?« spurgte Banks.
»Ja, mere eller mindre,« sagde Wyman. »Han flyttede nærmest ind, den dag de mødte hinanden. Og hvem ville ikke gøre det? Det er jo et kæmpestort hus deroppe på bakken.«
»Tror du, at det var den ydre pragt, der tiltrak ham?« sagde Banks.