Da denne komedie første gang gik over scenen — det var i begyndelsen af året 1724 — morede tilskuerne sig så godt, efter Holbergs beretning i 1. Levnedsbrev, og selv skuespillerne kunde ikke bare sig for Latter; man kunde knap høre hvad der blev sagt, og det var nærved at forestillingen helt måtte afbrydes. Holberg har været meget tilfreds med, at et lejlighedsstykke som dette, der blot var til Lyst, også fik latteren til at lyde. I sin epistel 374 bemærker han, at Julestue »kand siges alleene at være skreven for at komme Spectatores til at lee«. Handlingen er enkel: En knurvorn Husfader, som ikke skøtter om letfærdige juleselskaber, må overlistes til at give sit samtykke.
