Lucca

blikke, som om de skiftedes til at fortryde, at hun var gået med ham hjem. De talte om forestillingen, han sagde, at hun havde fortjent sin succes. Hvis hun ellers ikke var blevet afskrækket, havde han tænkt på at spørge, om hun ville arbejde sammen med ham igen til næste år. Han havde fået lyst til at lave en ny opsætning af Et Dukkehjem. Det var femten år siden, han sidst havde arbejdet med stykket, og egentlig havde han ment, at det var passé, eftersom ægteskabet ifølge deres ven Strindberg jo

Andreas flåede lidt i etiketten på sin øl. Robert måtte undskylde, hvis han havde virket påtrængende

og håb. Måske skulle man være rigtig bange for at vide, hvad håb var. Måske. Han håbede ikke så meget for sit eget vedkommende, og Lea

Genskæret fra lamperne i stuen faldt på Sonjas runde kinder og spidse hage indrammet af det udslåede hår.