“Meta Hauch” er en udviklingsroman om præstedatteren Meta, der lever et naivt og lykkeligt liv i den lille by Rønneby, hvor hun lærer alt, hvad hun kan i præstegården, af sin bror Jørgen og hos overklassedamen fru von Zelchous. Meta drømmer om at være en voksen dame, og da hun bliver 17 år, tager hun til København for at lade sig uddanne hos sin tante, Emma Hauch. I storbyen tager tilværelsen fart, og det samme gør Metas uddannelse og erfaringer. Men skæbnen bringer hende en dag tilbage til Rønneby, hvor hun møder den store kærlighed i skikkelse af den livstrætte levemand Paul Linde.
Som Hørlyks andre romaner virker også denne dobbelt i blikket, idet den hylder den rene kærlighed hos en ung pige, men samtidig beskriver angsten for den tomhed, der griber hende, når hun ikke kan spejle sig i andres kærlighed.
Lucie Hørlyk (1870–1912) voksede op som datter af en præst, der tilhørte højskolebevægelsen. Da hun var 21 flyttede hun til Vestindien med sin mand, der var blevet udnævnt til politimester og dommer i St. Croix. Efter sin mands død i 1903 flyttede hun tilbage til Danmark, hvor hun skrev en række værker om livet i Dansk Vestindien foruden hovedværket, dannelsesromanen “Meta Hauch” fra 1911. Hørlyk blev meget læst og rost i sin samtid. Så sent som i 1969 udkom en samling af hendes noveller på engelsk med titlen In Danish Times. Hendes forfatterskab er næsten glemt i dag, men det er stadig interessant i sit dobbeltsyn på identitet, køn og kultur.
