Jihadbruden

hende med en pistol, men hun var optaget af et pas, som hun holdt i hænderne. Han kunne ikke lade være med at smile ved tanken om, at hun aldrig ville komme til at bruge det

Frederiks Allé, der var mennesker overalt, larm overalt, fladmaste papkartoner og små flade tuber, der havde

havde Dina parkeret lidt fra huset og belavet sig på at vente, men der gik kun nogle få minutter, så

bevægede sig på kortudsnittet, den havde retning fra Brabrand mod Aarhus centrum, men den havde måske ikke noget med det hele at gøre alligevel

kendeligt mindre glansløst end sidst, han så hende, hendes smertefulde udtryk forandret, fuld af glæde

havde iført sig moustache, tykke briller og en nydelig

sted nordpå i den kulørte bus de cirka 100 kilometer til grænsen, Abbas var pillet ud af kisten og ned fra taget og sad nu i bussen med plasticstrips

registrerede alt, hvad der foregik; Omar fik udleveret papirerne, stillede derefter en masse spørgsmål

hendes opmærksomhed, hans ansigt alvorligt, men udstrålede en beroligende ro og balance, så hun

han skulle komme den gamle til undsætning, men et kort blik på Mathilde fik ham på bedre tanker