Södermalmsmordene

Siri havde heller ikke sagt noget, da han endelig dukkede op, men havde blot set lidt træt på ham, inden hun gik ud i garderoben og tog sin regnfrakke på.

inden i ham malede videre. Han satte sig op, så en sidste gang

“Men I hørte aldrig fra ham igen?”

De så på hinanden et øjeblik, inden de rystede på hovedet. Hake fortsatte med at stille spørgsmål, men det var tydeligt, at brødrene mente, de havde sagt nok, og fra nu af kom der kun enstavelsesord fra dem. Efter lidt tid fik Hake nok, rejste sig og takkede for samtalen. Han havde i sinde at vende tilbage, hvis det viste sig nødvendigt. Brødrene svarede ikke. Nils’ blik søgte Tobisson, men uden at kunne holde ham fast. Da han skulle lukke døren efter dem, gik han helt tæt hen til Tobisson.

“Anytime, strømer,” sagde han sagte.

Tobisson vendte sig surt om og greb ham i skjortebrystet.

“Var det en trussel?”

Nils så over hans skulder på Hake, der var på vej ned mod bilen.

“Vær sød og kom med ind et øjeblik,” sagde han så med et sindssygt grin i ansigtet.

Tobisson puffede ham væk.