Den politiske hukommelse er kort. Med mellemrum er det gavnligt at stoppe op et øjeblik, trække vejret dybt og gøre status. Gå tilbage i historien og finde de paralleller, der kan forklare det skete, eller omvendt, de forskelligheder, der gjorde Lars Løkke Rasmussen til sin helt egen. Det gør denne bog. Den daglige nyhedsformidling giver ikke plads for det historiske perspektiv. Hvad var det lige, der skete og hvorfor? Hvad fik Lars Løkke Rasmussen og hans smalle regering ud af de 520 dage, der gik, fra Dronningen modtog ministrene i tiltrædelsesaudiens i juni 2015 til hun igen sagde farvel til dem i november 2016 og en ny regeringskonstellation tog over?
Bogen er tænkt som denne dybe indånding. I virkeligheden var det ikke så lidt, Lars Løkke Rasmussen fik ud af det. Mens Helle Thorning-Schmidt i sin statsministertid i det store og hele blot administrerede det bestående samfund, søgte Lars Løkke Rasmussen at lave om på det. Og overraskende meget lykkedes det at forandre — men kun sjældent til det bedre, skriver Kaare R. Skou. På den anden side er der ingen grund til at frygte for det danske folkestyre, som er grundfæstet, stabilt og ikke på nogen måde under pres. Der er ingen Donald Trump, Marine Le Pen eller Beppe Grillo på vej her.
Med denne bog leverer Kaare R. Skou et stykke velskrevet politisk samtidshistorie om den nære fortid. Og han gør det med stort overblik og vid — og med masser af polemisk bid. Der bliver uddelt både hug og stikpiller — ikke mindst til Lille Lars og hans regering. Landets fysiske kapital havde det godt under Lars Løkke Ramussen. Økonomien er i orden. Men han åd af den sociale kapital, og det er ikke godt for samfundet.
Aldrig så snart har Lars Løkke Rasmussen holdt sin tale i Herning, før departementscheferne i Statsministeriet og Finansministeriet, Christian Kettel Thomsen og Martin Præstegaard, giver afdelingschefer og kontorchefer i deres ministerier to timer til at møde på arbejde.
