I dag flytter vi – sagde nissen

Hvormange har man nu set — lamme se — hjemme var der jo først og fremmest Georg Brandes — ogæh — ja, var der egentlig flere.

Næsten hvert Aar a hans Eksistens fandt Udtryk i ét eller flere — et Liv i Epigrammer:

Rastløs Vagabond i Schweiz — hele Landet rundt traver han — traver, traver, traver — paa Flugt fra En, han ikke kan undgaa — evigt forfulgt a En, der ikke vil la ham slippe — fordi denne Ene er ham sæl.

— Og passer det dem ikke og se mig saadden, saa kan Zigøjnerne jo sørre for a ha fornuftigt Vær, naar der kommer Fremmede paa Visit hos dem, lægger han til.

Men nu skal man osse ha noet i Skrudten — Spiseligheder er der i Guds Velsignelse overalt langs Havnen her.

— Melankolske Toner er korrekt— og gammel Folkesang er heller ikke saa galt, sir Kaj uspurgt — det er mine Tarme I hører skrie.

I di allersnævreste staar Husene næsten Pande mod Pande og glor hinanden stift i Rudeglukkerne.

Laurits og Kaj stiller sig op ved et Gadekryds paa Østerbro.

— Der er serveret, raaber Kaj.

Og dengang stod den tilbedte til Tørre i et nagelfast Flueskab paa Portstolpen — vel beskyttet mod Verdens Efterstræbelser af en solid Hængelaas.