Meditation for begyndere

Selv, hvis du føler dig ude af dig selv ved dagens afslutning og kun kan sidde og iagttage tre åndedræt i løbet af de tyve minutter, og resten er en masse tanker, så gør det alligevel. Prøv på ikke at have nogen forventninger

nære og gøde den, begynder den at brede sig og vokse.
En anden dejlig egenskab ved kærlig imødekommenhedsmeditationen er, at man kan udføre den overalt og på ethvert tidspunkt. Man kan udføre den, mens man går på gaden: „Må dette menneske være lykkeligt, og må det være fyldt med kærlig imødekommenhed.“ Inden der er gået ret længe, er man i stand til at føle kærlighed over for alle, man går forbi på gaden eller møder i trafikken. Man kan også udføre meditationen i en bus eller på

Den kærlige imødekommenhedsmeditation er i sin essens et supplement til den vipassana-meditation, vi indtil nu har praktiseret. Du kan praktisere kærlig imødekommenhed i begyndelsen af en meditationsperiode for at blødgøre dig selv, eller du kan udføre den efter din praksis som en måde, hvorpå du rækker ud med den ånd af imødekommenhed, du følte under meditationen

Så ved at praktisere kærlig imødekommenhed forbinder vi vores hjerter med alle hjerter omkring os

Kærlig imødekommenhed er en ældgammel praksis, hvori vi bevidst retter vores hjertes intention mod os selv, derefter mod dem, vi elsker, og til sidst giver den til alle levende væsener i verden

en måde betyder tilgivelse ganske enkelt, at vi vælger ikke længere at gå rundt med hadet i os, fordi vi indser, at det forgifter os

Man accepterer altså historien som „erindring“ eller „planlægning“ og vender tilbage til åndedrættet

Den enkle opgave i forbindelse med meditation er at acceptere, at tankefabrikken planlægger, erindrer, eller hvad den nu gør på det pågældende tidspunkt. I almindelighed opløser tanken sig, når man accepterer den med et eller to ord, f.eks: „planlægger, planlægger, planlægger“ eller hvad som helst andet. Så kan man vende tilbage til næste åndedrag

Vær derfor ikke bange for de følelser, der opstår under meditation, uanset hvilke følelser, der er tale om. Lad dem være en del af din praksis. Min lærer sagde, at hvis man ikke har grædt dybt, har man sandsynligvis ikke mediteret ret længe

Når du mediterer, og der opstår frygt, kan du bruge den samme proces, du allerede har lært, hvor du sidder og lægger mærke til: „frygt, frygt, frygt.“ Når du sidder med frygten og giver den navn, begynder du sommetider at mærke, hvordan den føles i kroppen. Hvordan påvirker den åndedrættet? Gør den sindet større eller mindre? Så sidder du en dag og mediterer, frygten opstår, og du føler den, vedkender dig den og tænker: „Der er frygten jo, jeg genkender dig. Velkommen tilbage.“ Så er det, som om frygten bliver en af dine venner