Når isen brister

En slags tinnitus, næsten. Og jeg ved fandeme ikke, hvordan jeg skal komme af med den.

Vi må finde en forbindelse mellem dem – og hvis der er en, så finder vi den.

Aktiviteten er lige så hektisk som tidligere, men den opgivende stemning er lettet noget og har givet plads til en forventning.

isen og venter ved sælernes åndehuller

Kronobergsparken, hvor gruppen mødtes. Jeg husker, at min far var rasende over, at vi skulle med, han syntes, vi var for små til at have en holdning til Vietnamkrigen eller noget andet politisk spørgsmål for den sags skyld. Men vi tiggede og bad, og til sidst gav han sig, kyssede min mor på kinden og formanede hende at passe på os og beskytte os mod den værste antiimperialistiske propaganda.
Jeg elskede de møder.
Der var altid børn med, og stemningen var løssluppen og fri. Alle arbejdede hårdt, men ingen havde travlt. Børnene løb rundt over det hele, men var alligevel aldrig i vejen.
Eftersom jeg var så lille, fik jeg de nemmeste opgaver – for eksempel at farvelægge bogstaverne på plakaterne “USA ud af Indokina” med rødt mod hvid baggrund. Annika, som var ældre, fik lov at farvelægge amerikanske raketter, hvilket jeg var meget misundelig over.
Når vi var færdige med at arbejde

Vi går ned ad trapperne i parkeringshuset og ud på Hamngatan.

depression er medicinal-branchens måske mest lønsomme opfindelse,

Mærkede, hvordan brystkassen hævede og sænkede sig i takt med, at respiratoren arbejdede.

Samtalen havde givet mig en klump i halsen, og jeg vidste ikke længere, om min stemme kunne bære.
”Du skal bare vide ... at du er præcis ligesom den puppe, Emma. En dag bliver du også en smuk sommerfugl. Glem aldrig det. Hvad folk end siger, må du love mig det.”
”Men far,” jeg kom til at fnise, for situationen virkede pludselig så absurd. Som om jeg var fanget i et eller andet melodrama. ”Hold op med at sige sådan noget. Du gør mig bange. Okay?”
Han sagde ikke noget. Den eneste lyd i værelset var af hans tunge åndedræt.
”Hvis nogen siger, at du er anderledes, så skal du tænke på den sommerfugl

Jeg standser op, lukker øjnene og vender ansigtet mod himlen.