Spaltningen. Niels Bohr og Werner Heisenberg i videnskab og politik

Han mente, at psykologi ikke kan reduceres til biologi, og at biologi ikke kan reduceres til fysik og kemi – simpelthen fordi iagttagelsesvilkårene og betingelserne for beskrivelse inden for de tre områder er vidt forskellige.

Han plejede at sige: At tale om livets mening er meningsløst. Men det er også meningsløst at hævde, at livet ingen mening har.

Men det er jo ikke sikkert. Den fejlagtige tankegang bunder i, at når man ser tilbage på, hvad der er sket, så fremtræder det skete med et præg af nødvendighed – der må jo hele vejen igennem være en grund til, at netop det og det og det skete, eftersom alle alternative muligheder jo ikke blev realiseret

Og hvad i alverden mener han med, at Bohrs sandhedssøgen er fanatisk?

Betyder det, at der findes en form for sandhedssøgen, som ikke er etisk korrekt eller hvad?

Det er egentlig interessant, at ingen af dem tvivlede på, at de fysikere, der var blevet tilbage i Tyskland, ville medvirke til det arbejde.

Nu var han selvfølgelig en særlig begavelse, men hans begavelse blev ikke spoleret eller undertrykt af gymnasieundervisningen, tværtimod blev den stimuleret og udviklet på bedste vis.

Når mange senere gav tyskerne skylden for det hele, kan årsagen være de mange pressefotos af begejstrede tyskere, der hylder tropperne under deres march til fronten – men der var skam også begejstring hos modparten, mest måske i Frankrig, en kortvarig begejstring alle vegne, der sikkert ikke stak så meget dybere end den begejstring, vi i vore dage oplever ved europamesterskaberne i fodbold.

„Det gælder ikke om at skue virkelighedens væsen, men om at finde ud af, hvordan vi skal beskrive virkeligheden,“ sagde Bohr tit.

Når atomet optager energien sker det i kvanta, i „klumper“, som altid er et multiplum af h, altså en eller anden talværdi ganget med h.