Med koldt blæk

Det vrimler med konspirationsteorier. Om en pædofil overklasse, der styrer hele verden. Om Bill Gates, der vil komme en chip i hjernen på os alle. Om vacciner, der gør os sterile og mærkelige. Om et kinesisk G5 netværk, der overvåger og indsamler data om os alle. Og så videre. Den ene idé synes mere vanvittig end den anden. Men lad os her for eksperimentets — og morskabens skyld — tage en hjemmelavet, vild konspirationsteori, føre den ud i livet og se, hvad, der sker…

Til syvende og sidst har vi vel alle en mikroskopisk orm i maven, der en gang imellem gnaver sig gennem fornuftens mange lag og — som drengen i Kejserens Nye Klæder — siger: Gud nej, hvad nu hvis de har ret…?

Okay? Klar? På med sølvpapirshatten!

En journalist sidder i en kælder på en provinsavis. Her skriver han udkast til nekrologer om kendte danskere. Deres data skal alle overføres fra analoge gule kuverter til det nye digitale system, så de er klar den dag vedkommende dør.

Journalisten Lars Mikkelsen begynder naturligvis med de ældste kendte danskere, da der jo ret beset er størst chance for at netop deres nekrolog skal bruges først. Beklageligt, men sådan er livet…

Men da nekrolog-journalisten begynder på sit arbejde, sker der noget meget mærkeligt: De personer, hvis data han overfører til det nye digitale system, dør pludseligt.

Han tror først, at der er tale om en tilfældighed, men nej. Mønstret gentager sig igen og igen. Til sidst er der ingen tvivl. Han er udstyret med en evne til at slå kendte danskere ihjel. Han er Vorherre.

Hvis han nægter at udføre dette erhverv, sker der frygtelige ting. Så tager skæbnen over og vælger nogle helt tilfældige mennesker til at dø. Yngre mennesker, forstående mennesker dør — blandt andet landets indenrigsminister, som er godheden selv.

Lars Mikkelsen indser nu, at han er fanget i en drabelig fælde; hvis han ikke finder nogen at slå ihjel, så gør skæbnen, djævlen, Vorherre eller tilfældet det — og på en langt mere ubarmhjertig måde. Han gør det i det mindste på den mest tænkelige humane måde. Tager de ældre og syge først.

Imens han passer dette 9–17 bøddel-job, lever han dog også sit eget liv. Han vil gerne være en kendt forfatter, men det kniber med anerkendelsen. Indtil en dag, hvor han udtænker den store to-fluer-med-et-smæk-plan. Ved hjælp af en højst umoralsk handling, lykkedes det ham rent faktisk at blive en anerkendt forfatter, som jævnlig optræder i medier, omgiver sig med adskillige kvinder og vælter sig i kokain og penge. Hans drøm er gået i opfyldelse.

Men dette bliver også hans skæbne…